Småblomstret Salvie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Denne Salvie er en hårdfør og nøjsom staude.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Småblomstret Salvie er en tuedannende staude med en opret, tæt vækstform. Skuddene er stive og firkantede med korte, stive hår. De bærer modsatte, ægformede, siddende blade med savtakket rand. Oversiden er rynket og mørkt grågrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Fra bladhjørnerne og fra skudspidsen dannes der oprette, stive skud, som bærer tætte aks af blåviolette blomster. Efter afblomstringen sidder de violette bægerblade tilbage og pynter planten. Frugterne modner godt og spirer villigt. (Dog ikke hos de nærmest sterile sorter!)
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en træagtig, lodret jordstængel med dybtgående trævlerødder. Planten dufter ikke - i modsætning til de fleste andre arter af Salvie.
- Størrelse
0,40 x 0,40 m (40 x 5 cm/år), men blomsterstænglerne når op i 0,70 m højde.
- Hjemsted
Steppe-Salvie hører hjemme på græssteppen i Østeuropa, på Balkan og i Lilleasien, hvor den danner bevoksninger på tørre græsstepper sammen med f.eks. flere arter af Røllike, Malurt og Astragel og desuden Knoldet Mjødurt, Flerårig Hør, Almindelig Kællingetand, Almindelig Fjergræs og Smalbladet Timian. Arten er desuden naturaliseret på Öland, hvor den finder gode betingelser på Alvaret.
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
