Social- og sundhedsuddannelser i Danmark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne) hører under kategorien ungdomsuddannelser, og kan påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.
Social- og sundhedsuddannelserne er erhvervsrettede ungdomsuddannelser og omfatter følgende 3 uddannelser:
- Pædagogisk grunduddannelse (PGU) (1 år og 7½ måned)
- Social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) (2 år og 10 måneder)
- Social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælper) (1 år og 2 måneder)
Alle 3 SOSU-uddannelser består af et fælles introduktionsforløb på 20 uger ("Grundforløb til social- og sundhedsuddannelser").
Social- og sundhedsuddannelserne kvalificerer til at begynde i job/arbejde straks efter endt uddannelse.