Solbær-busk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Solbær (Ribes nigrum) er en lille, løvfældende busk med opret vækst. Senere kan gamle grene blive nedliggende. Barken er først gulbrun og glat, men derefter mere grå og til sidst næsten sort. Både bark, knopper og blade er tæt besat med duftende kirtler. Knopperne er spredte og rødbrune, næsten glatte. Bladene er 3-5 lappede med savtakket rand og en friskgrøn farve. Blomsterne sidder i lange klaser fra bladhjørnerne. De er klokkeformede med grøn yderside og rødlig inderside. De sorte bær har glat skind og blivende bæger. Frøene spirer villigt i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er meget højtliggende og fint forgrenet. De nedliggende grene, der rører jorden, slår rod. De dyrkede sorter er fremmedbestøvede. På Solbær ses tit en filtagtig, brun belægning på undersiden af bladene. Det er sommerstadiet af Weymouth-fyrrens blærerust.

Størrelse

2 x 2 m (20 x 20 cm/år).

Hjemsted

Solbær gror vildt i Danmark. Her findes den i fugtige krat og ellesumpe, hvor der er et højt indhold af kalium og magnesium.

Anvendelse

I gammel lægekunst benyttede man afkog af bladene imod gigt, urinvejssygdomme og astma.

Frugterne af denne busk hedder Solbær.

[redigér] Se også

• Bær

[redigér] Kilder

• Foreningen Vegetaren(vegetaren.dk)
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).