Solon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Solon (græsk: Σόλων) (638–558 f.Kr.) er kendt som en af Oldtidens Grækenlands syv vismænd^[1]. Han vandt først offentlighedens opmærksomhed ved at drive athenerne i krig mod Megara for at komme til at eje en naboø: Salamis. Athenerne lyttede til dette råd, og vandt krigen. Solon blev en athensk helt. Solon startede en række politiske reformer, der kraftigt øgede borgernes medbestemmelse i den athenske folkeforsamling. Han sagde, at han ”stod med et stærkt skjold mellem begge lejre (befolkningen og de magtfulde), og tillod ingen at vinde unfair.”^[2] Han fungerede både som mægler og lovgiver under krigen mod Megara. Solon var selv blevet valgt af de stridende parter. Hans reformer behagede desværre ikke hverken de velhavende eller de fattige. Han forlod Athen for at rejse i ti år, så athenerne ikke kunne plage ham om at ændre lovene. Han døde kort efter sin tilbagekomst. Før sin død brugte han tiden på at advare folk mod regenter, der ikke ville opretholde hans reformer.

Et af de helt store ting som Solon præsterede var, at han slettede al gæld (seisachtheia). Mange genvandt friheden, og mange af de økonomiske emigranter kunne vende tilbage.

Solon siges at stå bag grundlaget for demokratiet. Han tog det første skridt imod demokratiet. Et af hans reformer går ud på, at man ikke behøvede at være adelsfødt for at have politiske rettigheder. En athensk borger, der ingen jord havde, kunne sagtens have del i de politiske rettigheder. Solon reformerede det sådan, at man kunne få politisk indflydelse målt efter éns økonomiske formåen. Forfatningen var på et timokratisk^[3] grundlag. Befolkningen blev opdelt i 4 indtægtsklasser efter éns høstudbytte i korn, oliven eller vin. Høsten måltes i medimner^[4] Systemet var som flg.

• Over 500 Medimner: Pentakosiomedimner.
• 500 - 300 Medimner: Riddere.
• 300 - 200 Medimner; Zeugitter.
• under 200 Medimner: Theter.

I Herodots Historie møder Solon under sin rejse uden for Athen den rige lydiske konge Krøsus. Krøsus spørger Solon, hvem der verdens lykkeligste mand, i håbet om at svaret må være Krøsus selv, men Solon vil ikke kalde ham for den lykkeligste, for han er jo ikke død endnu, så han ved ikke, hvordan hans skæbne vil forme sig – og historien slutter faktisk med, at Krøsus rammes af hybris, hans rige bliver erobreret af perserne og han selv er ved at blive brændt på et bål, ind til han bliver reddet ved at påkalde Solons navn.

[redigér] Se også

• Athens historie#Demokratiets grundlæggelse

[redigér] Noter

1. ↑ De Syv Vise Mænd var først og fremmest givet titlen på baggrund af græsk tradition til syv ansete mænd som ansås for at være vise. Hovedspørgsmålene er, hvem anså dem til at være vise, på hvilket basisgrundlag, og hvorfor syv?
2. ↑ NB! Denne henvisning er ikke bekræftet.
3. ↑ Timokrati: æresstyre. Timé betyder ”ære”, kratéô betyder ”styre”. Herskerne blev valgt på mål af deres grader af ære.
4. ↑ 1 medim. ca. 50 liter = 1/3 tønde for korns vedkomne.