Solur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Solur er et ur der måler buevinklen til solen og opdeler gradtallet i 24 timer pr. døgn. Ved sand soltid er kl. 12.00, når solen er højest på himlen hver dag, og det medfører at dagene, timerne bliver af varierende længde gennem året.

Indholdsfortegnelse

1 Sand soltid
2 Enkel forklaring på afvigelse mellem sand soltid og middelsoltid:
3 Ekstern link

[redigér] Sand soltid

Målt på et faststående solur vil soltiden variere gennem året med op til ½ time i forhold til en middeltid.

[redigér] Enkel forklaring på afvigelse mellem sand soltid og middelsoltid:

På den enkelte dag afviger sand- og middelsoltid kun op til 20 sekunder, men afvigelsen akkumuleres fra dag til dag. Summen af alle effekterne giver at tidspunktet for, hvornår solen er i syd afviger ca. 15 minutter til hver side i forhold til middelsoltid. (Se Equation-of-Time kurve på ekstern link).

[redigér] Effekt A:

Jorden bevæger sig om solen i en ellipsebane. Og Jorden bevæger sig med den største vinkelhastighed om vinteren når Jorden er tættest på solen (Keplers 2. lov). Hvis ikke jorden roterede om sin egen akse, ville et år have en nat og en dag.

På grund af Jordens elliptiske bane bruger vi ikke af denne "et års dag" lige hurtigt gennem året.

[redigér] Effekt B:

Hvis solen altid bevægede sig langs ækvator (eller langs anden konstant breddegrad), ville den viste soltid være middelsoltiden (denne effekt alene). Da solen bevæger sig med konstant vinkelhastighed set fra jorden med hensyn til denne effekt alene. Når solen bevæger sig skråt over ækvator kl.12 ved jævndøgn, er vinklen mellem solens bane (ekliptika) og ækvator relativ stor, og solen skal bevæge sig mere end 1 grad for at passere 1 længdegrad. Effekt får soluret til at gå ca. 2 sekunder langsommere end en middeltid på 90 dage (45 på hver side af jævndøgn). På årets korteste og længste dag, følger solen en kortere bane end langs vendekredsen ved den 23,45 breddegrader, og solen skal kl.12 bevæge sig under 1 grad for at passere 1 længdegrad. Denne effekt bidrage til at soluret går ca. 2 sekunder hurtigere end ellers på de 90 dage der ligger omkring længst og korteste dag.

[redigér] Effekt C:

Hver døgn skal jorden rotere 360 Grader + 1 grad for også at holde trit med "et års dagen" som omtalt under Effekt A. Tiden for at rotere de 360 grader tager samme tid hver dag, da jorden rotere med konstant hastighed (Med hensyn til denne effekt). Men den ekstra bredde grad tager kun i middelsoltid (som sol bane i ækvator) 3 minutter og 56 sekunder at passere. På årets længste og korteste dag reduceres middelsoltiden med faktoren cos(23,45 grader) og bliver 3 minutter og 37 sekunder. Da solen banen (ekliptika) tegner den korteste afstand mellem to steder på samme breddegrad, der er kortere end afstanden langs breddegraden, når banen ikke er ækvator.

For at opnå korrekte middelsoltid skal tiden omkring jævndøgn tilsvarende øges med 1/cos(23,45 grader) og den ekstra breddegrad tager 4 minutter og 17 sekunder at passerer ved jævndøgn. Den langsomme passage af den ekstra breddegrad skyldes at vinklen mellem ekliptika og ækvator har sit maksimum ved jævndøgn.