Statens Arkiver
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statens Arkiver er en samling af centraladministrationens arkiver: Rigsarkivet, Erhvervsarkivet, Dansk Data Arkiv og de fire landsarkiver i Viborg, Åbenrå, Odense og København.
Rigsarkivet indsamler arkivalier fra de centrale danske myndigheder (Ministerier, styrelser, forsvaret m.fl.).
Erhvervsarkivet fra virksomheder og organisationer fra erhvervslivet.
Dansk Data Arkiv opbevarer historiske og samfundsvidenskabelige undersøgelser i form af registre, databaser og andre oplysninger i elektronisk form.
Landsarkiverne opbevarer arkivalier fra lokale myndigheder, f.eks. domstolene, politiet, amter, kommuner og kirkelige myndigheder.