Statsfængslet i Vridsløselille
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statsfængslet i Vridsløselille er et lukket fængsel beliggende i Albertslund på Københavns vestegn.
Fængslet benyttes til fuldbyrdelse af fængselsstraf og gennemførelse af varetægtsfængsling og har i alt 241 pladser. Man modtager kun mænd over 23 år fra hele Sjælland, der skal anbringes i lukket fængsel. Der er således ikke nogen kvindelige indsatte.
[redigér] Historie
I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark taget i brug efter det såkaldte "Philadelpha-system". Dette indebar en total isolation af fangerne døgnet rundt med det formål, at de skulle have tid og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud.
Al tid blev dermed tilbragt i fængselscellen - både arbejds- og fritid. Hvis fangen så skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Denne masketvangen blev opretholdt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej.
Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var ikke tilladt. Således blev de i skolen og i kirken var fangerne placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten - men ikke hinanden.
Isolationsprincippet blev bevaret et godt stykke ind i 1900–tallet.
[redigér] Olsen Banden
Blandt almindelige mennesker er statsfængslet blevet særdeles velkendt gennem Erik Ballings film om Olsen-banden. Således starter og slutter de fleste af filmene foran fængslets hovedindgang.
Da skuespilleren bag seriens hovedperson, Ove Sprogøe, døde i september 2004 begyndte man at snakke om, hvorvidt den daværende Fængselsvej mellem Roskildevej og fængslet skulle omdøbes til Egon Olsens Vej. Efter noget debat frem og tilbage blev navneændringen vedtaget af Albertslund Kommune og man kunne 21. december officielt tage det nye vejnavn i brug.
![]() |
Denne jura-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |