Stavkirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ. Den er ofte rigt smykket med vikingetidsornamenter i form af dyreslyng. Man antager, at også de ældste kirker i Danmark og Sverige var stavkirker, men i dag er der kun bevaret 28 i Norge. I Norge har der været over 1000 stavkirker, men mange blev revet ned i 1800-tallet, da der i 1851 kom en lov om, at der i sognets kirke skulle være plads til tre tiendedele af befolkningen. En række kirker blev reddet af Fortidsminneforeningen. Nogle blev købt og forsøgt bevaret i lokalmiljøet. Andre blev flyttet, for eksempel Gol stavkirke, som blev flyttet til Folkemuseet og Fantoft stavkirke, som havnede i Fana. De mest kendte er: Borgund stavkirke og Urnes stavkirke som er på UNESCOs verdensarvsliste.
[redigér] Eksterne henvisninger:
[redigér] Litteratur
- Bugge, Gunnar og Mezzanotte, Bernardino, Stavkirker, Oslo 1993 ISBN 82-504-2072-1
- Bugge, Gunnar, Stavkirkene i Norge, Oslo 1981 ISBN 82-09-01890-6
- Distler, Flemming, Stavkirkernes billedesprog, Århus 1997 ISBN 87-983991-2-8
- Hauglid, Roar, Norske Stavkirker, Oslo 1973
