Studentereksamen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Den almene studentereksamen (stx) er en eksamen som man kan tage på et gymnasium, når man har gennemgået en tre-årig uddannelse, som kan påbegyndes efter afslutningen af 9. eller 10. klasse. Studentereksamen giver adgang til universiteter og andre videregående uddannelser.

[redigér] Nuværende opbygning

Studieforløbet har gennem årene forandret sig en del. I en lang årrække var der to forskellige overordnede linjer, så man kunne tage enten en sproglig eller en matematisk studentereksamen, men fra august 2005 er disse to linjer afskaffet, og uddannelsen begynder herefter med et halvt års grundforløb, der er fælles for alle, hvorefter de studerende vælger et studieretningsforløb. Hvert gymnasium skal have mindst fire forskellige studieretningsforløb, hvert sammensat af beslægtede fag. Af disse fire skal et være overvejende humanistisk-sprogligt, et naturvidenskabeligt og et samfundsfagligt.

[redigér] Historie

Studentereksamen var i mange år en optagelsesprøve ved universitetet, Examen artium (også kaldet Første Eksamen), indtil 1850, hvor afgangseksamen fra de enkelte skoler blev indført. I 1871 fik skolerne en matematisk-naturvidenskabelig og en sproglig-historisk studieretning, hvormed de forskellige typer studentereksamen blev en realitet. Ved samme lejlighed afskaffede man muligheden for at tage Examen artium ved universitetet, som privatister indtil da stadig havde haft. Fra 1875 havde også kvinder adgang til at tage studentereksamen.

Med Loven om højere Almenskoler fra april 1903 blev der tale om tre linjer i gymnasiet: matematisk-naturvidenskabelig, nysproglig og klassisk-sproglig. Det var også i 1903, at skolernes navn skiftede til gymnasiet fra den hidtige betegnelse den lærde skole, latinskolen. Loven om Gymnasieskoler fra 1958 indførte, at der skulle være to linjer, og at der efter det første studieår skulle vælges mellem forskellige grene. For de sproglige studenter var der tale om en nysproglig, en samfundsfaglig og en klassisk-sproglig gren, mens det for de matematiske drejede sig om en matematisk-fysisk, en samfundsfaglig og en naturfaglig gren. Senere blev der mulighed for en musisk gren. Ved gymnasiereformen 1988 blev grensystemet afskaffet og erstattet af muligheden for en række valgfag, men systemet med en matematisk og en sproglig linje blev bevaret indtil 2005.