Svalerod
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Svalerod på et naturligt voksested i de østlige Pyrenæer.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en løvfældende staude med opret, riset vækstform. Skuddene er ranke og hårløse og bærer modsatte (eller kransstillede) blade. Bladene er ægformede og langt tilspidsede med hel, bølget rand. Oversiden er læderagtig, blank og mørkegrøn. Undersiden har samme farve. Blomstringen sker i juli, og de hvide eller gullige blomster sidder i langstilkede kvaste fra de øverste bladhjørner. Frøene er forsynet med lange uldhår, og de sidder i store bælgkapsler, der springer op ved berøring. Frøene modner godt og spirer villigt på egnede voksesteder.
- Ikke-synlige træk
Svalerod er en acceptorart, der ikke bliver ukrudtsagtig. Hele planten er giftig.
- Størrelse
0,50 × 1 m (50 × 5 cm/år).
- Hjemsted
Svalerod vokser på solåbne, tørre og kalkrige steder i det meste af Europa og i Lilleasien og Nordafrika. Den optræder som pionerplante, men danner efterhånden samfund med bl.a. Purløg, Vild Løg, Almindelig Draphavre, Almindelig Gyvel, Blåt Bjørnegræs, Knoldet Mjødurt, Bakke-Jordbær, Blodrød Storkenæb, Almindelig Ene, Oregano, Dunet Vejbred, Skov-Fyr, Stilk-Eg, Fjergræs og Smalbladet Timian.