Tørring Amtsgymnasium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tørring Amtsgymnasium er beliggende i Tørring-Uldum Kommune, Vejle Amt.
Da tilstrømningen til de eksisterende gymnasier i begyndelsen af 1970'erne var ved at sprænge alle rammer, opstod der rundt om i landet behov for en meget mere decentral fordeling af gymnasieskolerne. Disse havde hidtil ligget i de større provinsbyer. For Tørrings vedkommende måtte eleverne søge til enten Vejle eller Horsens.
Med kommunalreformen i 1970 var bygningen af nye gymnasier blevet en amtsopgave. I Vejle Amt diskuterede man også tidligt, hvor de kommende gymnasier skulle ligge. Tørring var meget interesseret, men det første nye gymnasium i amtet blev bygget i Vejle, nemlig Rosborg.
Først i 1979 kunne Tørring Amtsgymnasium begynde i midlertidige lokaler, som i august 1981 blev afløst af de nuværende bygninger.
[redigér] Ekstern henvisning
![]() |
Denne artikel om en skole eller uddannelsesinstitution er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |