Talehandling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Med en talehandling – engelsk: speech act – taler man ikke blot, man udfører samtidig en handling. Et eksempel kunne være kirkens vielsesritual:
Præsten lægger sin hånd på parrets hænder og siger:
"... Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker. ..." [1]
I store dele af lingvistikkens og sprogfilosofiens historie har sprog primært været set på som en måde at bekræfte kendsgerninger, "fakta", og der har været tendenser til at ignorere andre måder at bruge sproget på. Men J.L. Austins (1911–1960) arbejde førte til at filosoffer begyndte at blive mere opmærksomme på hvordan sproget bruges i dagligdags aktiviteter. Hans student John Searle (født 1932) videreudviklede denne tilnærmelse. Det første systematiske arbejde med talehandlinger blev dog gjort længe før, af den tyske fænomenolog Adolf_Reinach i 1913.
Austin skelner mellem illokutionære [1] og perlokutionære [2] talehandlinger.
En interessant type talehandling er performativer, altså udtryk som for eksempel Jeg udnævner Per til statsminister, Jeg dømmer dig til ti års fængsel eller Jeg lover at betale det tilbage. I disse udtryk bliver den handling som sætningen beskriver (udnævnelse, dom og løfte) udført ved sætningen selv; talehandlingen er den handling sætningen udfører. Som en kontrast til dette har vi perlokutionære handlinger som forårsager handlinger der ikke er de samme som det udtalte.
Studiet af talehandlinger udgør en del af pragmatikken, som igen er en del av lingvistikken.
I filosofi, særlig i etik og juridisk filosofi, retsfilosofi, bliver talehandlingsteori sat i forhold til studiet af normer.
[redigér] Noter
- ↑ Illukutionær akt: af latin: in (i og med) + locutio (tale), altså: i og med talen
- ↑ Perlokutionær akt: af latin: per (igennem) + locutio (tale). Gennem det man siger har man til hensigt at fremkalde en virkning i den person der måtte høre den (Kemp, s. 51)
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Kemp, Peter (1972). Sprogets dimensioner. Nr. 65 i serien Berlingske leksikonbibliotek. ISBN 87-19-35760-5. ISBN 87-19-35762-1.
- Austin, J. L. (1997) Ord der virker. oversættelse og indledning af John E. Andersen og Thomas Bredsdorff. Moderne tænkere. Gyldendal, 1997. Originaltitel: How to do things with words, 1955. DK5=12. ISBN 87-00-27028-8
- Den engelskfødte sprogfilosof J.L. Austins noter med tanker om sproget som handling og som socialt fænomen.
[redigér] Eksterne henvisninger
- J. L.Austin og John Searle på engelsk Wiki
- Om den tyske fænomenolog Adolf Reinach (1883–1917) på tysk Wiki
- En opgave , hvis formål er "... at få et overblik over J. L. Austins teori om 'Speech acts', som han beskrev i bogen "How to do things with words" i 1995. Desuden vil jeg kaste lys over lidt af den debat, som dette værk satte i gang blandt sprogfilosoffer og sprogvidenskabsmænd. ..." Med litteraturliste
- Folkekirkens vielsesritual
