Tallerken
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En tallerken er en beholder til at spise mad af. Tallerkenen ligner en mellemting mellem en skål og et fad. Den er som oftest cirkulært rund, men kan også have andre former (fx elliptisk, mangekantet eller rektangulært). Der er to hovedformer af tallerkenen: dyb tallerken og flad tallerken. Den dybe tallerken er mere skållignende en den fadlignende flade tallerken. Den dybe tallerken anvendes især til flydende føde så som suppe og grød, mens den faste føde spises af flade tallerkener. Således vil der ofte følge en ske med til den dybe tallerken, mens den flade tallerken gerne sættes frem sammen med kniv og gaffel.
Der er flere formål med anvendelsen af tallerkener:
- Holde maden ren mens man spiser den.
- Hindre maden eller krummer i at snavse mennesker eller inventar.
- Holde maden kold eller varm.
- Kunne transportere maden let over kortere strækninger.
- Undgå at fingre bliver kolde eller varme mens tallerkenen bæres.
- Være let at gøre ren (uden skarpe knæk) og helst kunne tåle opvaskemaskinevask.
- Evt. kunne tåle at blive sat i mikrobølgeovn, med henblik på (gen)opvarmning af mad.
Nogle tallerkener er udsmykket med henblik på dekoration, men kan blive anvendt til at spise af ved særlige lejligheder. De fleste tallerkener (platter) fra Bing & Grøndahl og Den Kongelige Porcelænsfabrik, er designet med henblik på dekoration.
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |