Tjernobyl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Byen Tjernobyl (Russisk Чернобыль, Ukrainsk Чорнобиль) ligger ved floden Pripjat (Pripyat) i landet Ukraine.
Tjernobyl betyder malurt.
[redigér] Tjernobylulykken
- Uddybende artikel: Tjernobylulykken
Natten til den 26. april 1986 skete en stor atomkraftulykke i Tjernobyl, idet atomreaktor nr. 4 på Tjernobyl-værket nedsmeltede (Kernen løb ud af kontrol). Det var mens Ukraine endnu var en del af Sovjetunionen. Lige efter ulykken meddelte man ikke, at der var sket noget. Der blev dog målt en så kraftig stigning af radioaktivitet, i både Danmark og Sverige, at russerne måtte erkende, at der var sket en ulykke. Det blev meldt, at der kun var 2 døde, men det viste sig senere at der var hele 32 omkomne. I alt skønnes 56 at være omkommet som direkte følge af ulykken (uofficielle rapporter nævner langt flere dødsfald), men derudover ramtes flere tusinde børn mere end normalt af skjoldbruskkirtelkræft. Disse overlevede dog stort set alle. En dags tid efter ulykken påbegyndte man rømningen af et område på 30 km. i radius omkring Tjernobyl-værket, fordi radioaktiviteten var for stor. 20 år efter kæmpedes der stadig mod eftervirkningerne af katastrofen.
I dag er 30-kilometerzonen omkring kraftværket stadig erklæret for ubeboelig og livsfarlig, men et fåtal af ukrainerne bor der dog stadig. Der er ingen fare ved at opholde sig inden for zonen en enkelt dag, men ved udgangen vil man typisk blive tjekket med en geigertæller. Man bør kontrollere, hvor man opholder sig. På åbne steder er der ingen fare, men nærmer man sig enkelte steder, kan man blive udsat for livsfarlig stråling. Man bør f.eks. ikke bade i områdets floder.
I byen ved Tjernobyl var der en masse træer der efter sigende skulle have lyst rødt eller glødet nok, til at man kunne se det om natten.
Kernen er i dag inkapslet i beton, og flere mennesker arbejder der dagligt (i sikkerhedstøj), for at begrænse skaderne og forstærke betonkapslen.
Tjernobyl var en by med omkring 48 000 indbyggere, og i dag er det en spøgelsesby. Der har været mennesker og tage billeder dér (tjek google), og alt er efterladt. Tøj, børnelegesager, biler osv.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- DR2 Temaaften om ulykken
- BBC News, 1986: Soviets admit nuclear accident Citat: "...The accident is believed to be the most serious in the history of nuclear power, worse even than that at the Three-Mile Island power station in the United States in 1979...The sudden jump in radioactivity levels was enough to prompt a full-scale alert in Sweden..."
- 20 November, 2004, BBC News: Chernobyl 'caused Sweden cancers'
- Masser af billeder fra Tjernobyl og Pripjat
- Hæfte om Tjernobyl katastrofen, 2006, Allan Meyer
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
![]() |
Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |