Tom Jones
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tom Jones, egentlig Thomas John Woodward, født 7. juni 1940 i Pontypridd i Wales, sanger.
Tom Jones indledte sin karriere i midten af 1960'erne og har siden frembragt adskillige hits. Han har prøvet kræfter med mange stilarter, country, rock, pop, og i de senere år også disco, og har altid været mere eller mindre populær. Han har også opbygget et stærkt seksuelt image.
Han slog igennem i 1965 med sangen "It's Not Unusual". Siden fulgte hits som "Thunderball", (titelsang til Bondfilmen med samme navn), "What's New, Pussycat" (titelsang til Woody Allen-filmen med samme navn), "Green, Green Grass of Home", "Delilah", og "She's A Lady".
Tom Jones er en af pophistoriens store fortolkere med en meget karakteristisk vokal. Han har gennem hele sin karriere har dramatiske sange som sit varemærke og er sammen med Elvis Presley den oftest imiterede sanger.