Trekantshandel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Trekantshandelen var den produktion og handel, som foregik i og mellem Vestafrika, De vestindiske Øer og Danmark, især i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.
Danske skibe hentede slaver i Vestafrika og sejlede dem til Vestindien, hvor de blev afsat på slavemarkedet. Denne billige arbejdskraft blev så udnyttet i sukkerrørsplantagerne, og der blev produceret sukkermasse, der blev sejlet til København og her forarbejdedes til sukker. Herfra gik turen til Vestafrika med bl.a. våben, krudt eller andre fornødenheder, og cyklus gentog sig. Trekantshandelen var en meget indbringende forretning, og der blev grundlagt meget store formuer i København.
Indtil den nordamerikanske uafhængighed i 1776 drev også briterne en omfattende trekantshandel, hvor trekanten kunne bestå af forskellige destinationer, og de udvekslede varesortimenter var også varierende.
Fidusen ved Trekantshandel var at den overvejdende fulgte årstiders vinde og havstrømme, så turen tog ca. et år, hvoraf meget tid gik med at laste.
