Troldespringvandet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Troldespringvandet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), det blev indviet den 13. juli 1923
I 1923 blev Hansen Jacobsen bedt om at lave et stykke kunst, der samtidigt kunne fungere som kølebassin til det nyopførte elektricitetsværk i Vejen. Hansen Jacobsen fik lavet en afstøbning af Trold, der vejrer kristenblod der blev placeret midt i et bassin omgivet af vandspyende tudser og øgler, som Hansen Jacobsen modellerede i beton direkte på stedet.
Det varme vand fra turbinerne i elektricitetsværket blev ledt ud i Springvandet året rundt. Om vinteren kunne trolden opleves indhyldet i en tågedis eller pyntet med mægtige istapper.
Efter lukningen af elektricitetsværket har man tilsluttet en pumpe til at holde springvandet kørende. Den kører dog kun i sommerhalvåret.
Troldespringvandet er siden blevet Vejens vartegn og byvåben