Tyge Jesper Rothe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tyge Jesper Rothe (2. december 1877 - 28. januar 1970), dansk politiker, minister og erhvervsmand.
Han blev født i København som søn af Christian Ewald Rothe og Anna Elizabeth Jutta Skram.
Han var uddannet som søofficer, men trådte i 1905 ind i sin fars vinhandel, Chr.E. Rothe & Co.
I 1907 blev han gift med Karen Marie Olesen, datter af etatsråd C.A. Olesen, De Danske Spritfabrikker.
Han havde flere gange været folketingskandidat for Venstre 1918-1920 uden at opnå valg, da han i 1920 blev handelsminister i Ministeriet Neergaard II.
Efter Landmandsbankens endelige krak i 1922 blev der rejst skarp kritik af regeringen, og specielt mod Rothe, hvilket førte til hans og regeringens afgang.
[redigér] Kilde
- Thorsen, Svend De danske ministerier 1901-1929, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1972.
- "HVEM-HVAD-HVOR 1971", Politikens Forlag, København 1970.