Tyranni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ordet tyranni er afledt af tyran, som stammer fra oldgræsk (τύραννος tyrannos) og betyder enehersker. Tyran var i oldtidens Grækenland betegnelse for en enevældig hersker, der havde tilranet sig magten, snarere end arvet den eller blevet valgt til den. I mange græske poleis (bystater) opstod der tyranni efter aristokratiets fald (i den arkaiske periode), og tyranniet blev igen (oftest efter højst et par generationer) erstattet af oligarki eller demokrati. Nogle af antikkens kendteste tyranner var Peisistratos, som var tyran i Athen fra 546 til sin død i 528 f.Kr., og hans sønner Hippias og Hipparchos, som var tyranner fra faderens død til tyranniets afskaffelse i 510 f.Kr. (Hipparchos blev dog dræbt allerede i 514 f.Kr. af de legendariske tyranmordere Harmodios og Aristogeiton).

Oprindeligt lå der ikke noget negativt i ordet tyranni, men eftersom tyrannerne oftest udøvede deres magt på en grusom og despotisk måde, fik tyranni efterhånden en nedsættende betydning. Det er også i denne betydning, ordet senere er blevet brugt. F.eks. kalder svenskerne endnu den dag i dag den danske konge Christian 2. for Kristian Tyrann, selv om han hverken var enevældig eller tronraner.