Tysk Sydvestafrika

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen.

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Efter at tyske kolonister var kommet til Namibia i slutningen af 1800-tallet, var gnidningerne mellem tyskerne og specielt Hererofolket eskaleret, og den tyske udnyttelse af hereroerne, et nomadefolk med store kvægflokke som vandrede rundt mellem Angola og det nuværende Namibia for at finde græsningsarealer, resulterede i 1904 i at hereroerne gjorde voldeligt oprør og de første par dage blev mere end 150 tyskere dræbt. Typisk for oprøret var at hereroerne gik uden om hollandske, britiske og missionær huse, og kun specifikt efter tyskere. Efter at tyskerne havde fået en mindre hær til sendt hjemme fra Tyskland, begyndte de at trænge hereroerne tilbage. de ca. 6000 soldater var under ledelse af den hårde General løjtnant Von Trotta. Ved "slaget ved Waterberg" blev de resterende stammekrigere og deres familier oomringet af de ca 2000 tyske kommandosoldater som var med ved slaget. Selv om der var et størrelses forhold mellem de to hære på 3:1 til hereroernes fordel, lykkedes det tyskerne at presse dem ud i ørkenen bag plateauet. Von Trotta lagde ved starten af slaget en jernring om plateauet men undlod at lukke ringen, så der var en flugtmulighed ud i ørkenen. Da hereroerne var flygtet, sendte tyskerne tropper ud for at forgifte vandhuller og dræbe de overlevende der måtte være tilbage. Denne hårde tørstende rejse gennem ørkenen udrydede næsten herero folket, som til sidst nåede ind på britisk territorium hvor de fik asyl, mod ikke at fortsætte kampen

Grunden til at tyskerne endelig involverede sig i staternes kamp for kolonier kan siges at være den, at Tyskland endelig var blevet samlet til en enklet stat, og at der blandt befolkningen var et pres på lederen Otto von Bismarck om at starte en ny koloni.

Tyskland fik på berlinerkongressen tildelt 4 områder i afrika, Togo, Cameroun, Tysk Sydvestafrika(nu Namibia) og Tysk Sydøstafrika(nu Tanzania).