Valve Hammer Editor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Valve Hammer Editor, udviklet af Valve Software, er et computerprogram, der benyttes til at lave nye baner til computerspillene Half-Life 2, Counter Strike, Half-Life 1 og diverse mods til dette. Programmet gik tidligere under navnet WorldCraft.
[redigér] Layout
Baner udvikles i et kombineret 2-D- og 3-D-miljø. Man har i almindelighed fire skærmbilleder:
- 3-D–billede
- Miljøet ses i 3-D.
- Top
- Kortet ses oppefra.
- Side
- Kortet ses fra siden.
- Front
- Kortet ses fra fronten.
Disse kan justeres, både i hvad de viser, og hvor meget de skal fylde af skærmen.
Langs venstre side af skærmen haves en linje med værktøjer. Bl.a. en "kamera"-feature der gør det muligt at justere vinkel og position i det 3-dimensionelle billede af banen. Ydermere er der de funktioner, der skal bruges til at konstruere de partier af objekter, banen skal bestå af.
I højre side befinder funktionerne til valg af textures sig, samt valg af form og indstilling af egenskaber for objekter, under deres oprettelse.
[redigér] Konstruktion af bane
Grundlæggende konstrueres et miljø af diverse objekter, herunder kasser, cylindre, kugler, mm. Disse kan dimensioneres og lokaliseres, således at frembringer enten fiktive ting, eller ting vi kender fra virkeligheden. Et almindeligt rektangulært rum kan eksempelvis konstrueres af 6 kasser, hvoraf 4 placeres som siderne, og de resterende 2 bruges til top og bund.
Alle disse objekter kan tilføres et texture, der gør at de fremstiller et materiale - eksempelvis sten, jord, træ eller noget fiktivt. Nogle textures har specielle egenskaber, bl.a. fungerer ét af dem som "himmel," således at udvikleren får mulighed for at definere hvorfra himlen skal ses, og ligeledes hvordan denne himmel skal være (dag, nat, solnedgang, regn, osv.)
Som udvikler kan man også indlæse og placere modeller, eksempelvis af dyr, træer eller andet. Disse bidrager gerne til realismen og deltajegraden. Man kunne teoretisk set konstruere statiske modeller med de værktøjer man har i Hammer, men det ville i nogle tilfæde blive meget "klodset."
[redigér] Forskelle fra WorldCraft
Denne artikel om software er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |