Vestberlin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Vestberlin var det uofficielle navn på den vestlige del af Berlin mellem 1948 og 1990. Områdets officielle navn var Land Berlin. Vestberlin bestod af de amerikanske, britiske og franske sektorer, som blev oprettet i 1945. Den sovjetiske sektor Østberlin blev udskilt fra resten af Berlin i 1948. I 1949-1990 residerede DDR's regering i den østberlinske bydel Pankow.

Vestberlin var en eksklave, totalt omgivet af sovjetisk besatte områder. Mod øst lå den sovjetiske sektor af Berlin. Mod syd, vest og nord lå de brandenburgske distrikter, der hørte til den sovjetiske zone. De vestlige allierede blev garanteret en luftkorridor, men ingen vej- eller togadgang, og da de tre vestlige zoner (Vesttyskland) gennemførte en møntreform (som del af Marshallplanen), lukkede Sovjet den 24. juni 1948 af for Vestberlin, men en luftbro blev etableret, så amerikanske, britiske og franske fly kunne bringe mad og forsyninger til den trængende befolkning i Vestberlin. Sovjet ophævede blokaden 11. maj 1949.

Berlinmuren

Berlins besættelsessektorer

Den 13. august 1961 om natten var hele Vestberlin omgivet af Berlinmuren, der var et svar på flere års flugt fra Øst- til Vestberlin. Dog var der ikke bare fysisk, men også psykisk lukket af for Vestberlin mod Østtyskland. Det var dog stadigvæk muligt at rejse mellem Vesttyskland og Vestberlin.

Den 26. juni, 1963 besøgte den amerikanske præsident John F. Kennedy Vestberlin og holdt en tale til befolkningen, der blev kendt for ordene: "Ich bin ein Berliner."

Den 9. november 1989 blev muren igen åbnet og snart efter fjernet.

Selv om Vestberlin var en de facto del af Vesttyskland, blev den ikke anset som et Bundesland, ej heller som en del af Forbundsrepublikken. Vesttysklands forfatning havde heller ikke nogen gyldighed for Berlin. Derfor blev byen administreret af Vestberlins senat på Rathaus Schöneberg, som blev udstyret med autoritet af besættelsestropperne, d.v.s. de amerikanske, britiske og franske styrker. Selv om vestberlinerne var borgere i den føderale republik, havde de ikke mulighed for at stemme til valgene i føderationen. I stedet fik de indirekte repræsentanter i Bundestag med 20 delegerede, som blev valgt af Vestberlins Repræsentanternes Hus. Vestberlins Senat sendte delegater til Bundesrat.

Vestberlinske mænd havde ikke værnepligt. Der var flyveforbud for Lufthansa til Vestberlin, og det vestberlinske postvæsens administration fungerede separeret fra Vesttysklands. postvæsenet i Vestberlin udsendte sine sidste, egne frimærker ind til 1990.

Selv om Vestberlin (som en del af den tidligere rigshovedstad) havde en uklar status, så betragtede både besættelsesmagterne (England, Frankrig og USA) og Vesttyskland byen (Land Berlin) på linie med egentlige delstater som Bremen og Hamburg. Willy Brandt, der var vestberlinsk regeringsleder (regerende borgmester) i 1957-1966, blev vesttysk regeringsleder (forbundskansler) i 1969. Efter Tysklands genforening i 1990 er det forenede Berlin på alle måder blevet anerkendt som en delstat.

Vesberlin bestod af følgende bydele:

I den amerikanske sektor