Vilhelm Lauritzen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm Theodor Lauritzen (9. september 1894 – 22. december 1984) var en dansk arkitekt. Han studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.
I 1922 stiftede han arkitektfirma i eget navn, det nuværende Vilhelm Lauritzen A/S, hvor han var aktiv frem til 1969.
Han har bl.a. tegnet Radiohuset på Frederiksberg (1937–46), Folkets Hus på Vesterbro (det nuværende Vega, 1935–56) og en nu ikke længere brugt terminalbygning i Københavns Lufthavn (1937–39), der i dag alle er fredede.
Han har desuden stået bag bygninger som Daells Varehus (det nuværende Hotel Sankt Petri) i Indre By (1935), Gladsaxe Rådhus (1937), Shell-huset (1950–51) og Danmarks ambassade i Washington D.C. (1960), samt medvirket til TV-byen i Gladsaxe (1959) og Københavns Lufthavns Terminal 2.
![]() |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |