W. C. Fields
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
W. C. Fields (29. januar 1880 - 25. december 1946) er kunstnernavn for William Claude Dukenfield. W. C. Fields var amerikansk komiker og skuespiller. Hans storhedstid var i starten af tonefilmsdagene, hvor han med stort komisk talent skabte misantropiske figurer, ofte opblæste og fordrukne, men undertiden også tøffelhelt (en af hans film hed faktisk Tøffelhelten). Han var ophavsmand til en lang række mindeværdige udtalelser, som ofte citeres.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
William Claude Dukenfield var efterkommer af engelske adelige (Lord Dukenfield fra Cheshire), men han far var indvandrer fra arbejderklassen og solgte grønsager fra en trækvogn, og sønnen William hjalp til som barn.
[redigér] Scenekarriere
Allerede som 11-årig forlod han imidlertid hjemmet og begyndte i vaudeviller – tilsyneladende med sin families velsignelse. Som 21-årig rejste han omkring som komisk jonglør, og med dette nummer fik han stor succes, både i Nordamerika og i Europa. Hans jonglørnummer var i starten af det 20. århundrede nyt og interessant, idet han ikke nøjedes med at bruge bolde, men inddrog f.eks. cigarkasser og hatte. Han udviklede også sin siden så kendte småsnak, mens han lavede sit nummer. Et andet nummer, der gjorde lykke, var en pool-sketch, hvor han brugte specielle borde og køer.
I 1900 var han blevet gift med en korpige, Harriet "Hattie" Hughes, og de fik sønnen Claude fire år senere, mens Fields var på turne i England. Parret blev imidlertid separeret i 1907, men Fields betalte trofast og frivilligt underholdsbidrag til Hattie indtil sin død.
I 1906 fik han sin debut på Broadway i et show af Florenz Ziegfeld, og derfra blev han efterhånden klar til filmdebuten.
[redigér] Filmkarriere
W. C. Fields fik sin filmdebut i 1915, men fortsatte på scenen med enkelte filmoptrædener en del år endnu. Efter en stor succes på Broadway i 1923, hvor han netop spillede sin bondefangeragtige figur, fik han efterhånden større roller i film og i øvrigt også skrev manuskript til en del af. Hans eneste seriøse rolle var i en filmatisering af Charles Dickens' David Copperfield, hvor han spillede rollen som Mr. Micawber, og dette glædede ham, da han gennem hele livet var begejstret for Dickens.
Med talefilmens introduktion fik han sin storhedstid, og han indspillede mange film i de næste år. En helbredsmæssig dårlig periode – delvist forårsaget af hans store alkoholforbrug – satte en midlertidig stopper for filmindspilningerne, og i stedet lavede han med ligeledes stor succes en række radioshows sammen med en bugtalerdukke(!).
Han vendte dog tilbage til filmen og indspillede en håndfuld film mere inden sin død juledag 1946 i nærvær af sin kæreste gennem omkring femten år, Carlotta Monti.
[redigér] Filmografi
W. C. Fields indspillede blandt andet følgende film:
- Pool Sharks (1915)
- Frihedens sønner (1924)
- Sally fra manegen (1925)
- Cyklonen (1926)
- Golf-specialisten (1930)
- En nation af krudtkarle (1932)
- Hvis jeg fik en million (1932)
- Tandlægen (1932)
- Store forretninger (1933)
- Barber med mer' (1933)
- Øllet blev hans skæbne (1933)
- Sam Bisbee, opfinder (1934)
- I den gamle stil (1934)
- Tøffelhelten (1934)
- Lille mor (1934)
- Missisippi (1935)
- David Copperfield (1935)
- Hvad er et hjem uden en fader (1935)
- Poppy (1936)
- Nar aldrig en ærlig mand (1939)
- Min lille cikade (1940)
- Bankrøvernes skærk (1940)
- Lad tåberne tabe (1941)
- Sensationernes dronning (1944)
[redigér] W. C. Fields' humor
[redigér] Særprægede pseudonymer og figurnavne
Fields brugte adskillige specielle navne, såvel på figurerne i de film, han indspillede, som til filmenes tekster vedrørende hans bidrag til manuskripterne.
Eksempler på pseudonymer:
- Otis Criblecolis
- Mahatma Kane Jeeves (dannet ud fra en replik fra en aristokrat til sin tjener: "My hat, my cane, Jeeves!" – "Min hat og min stok, Jeeves!")
Navne på figurer:
- Larson E. Whipsnade (Larson E udtales "larceny", der betyder tyveri)
- Egbert Sousé
- Ambrose Wolfinger
- The Great McGonigle
[redigér] Citater
Mange af Fields' replikker og udtalelser er blevet berømte, især om emner som alkohol, kvinder og børn. Her følger et par eksempler.
- "Fordelene ved whisky frem for hunde er utallige. Først og fremmest behøver whiskyen ikke disse jævnlige ormekure."
- "Jeg har det med kvinder som med elefanter: Jeg kan godt lide at se på dem, men jeg ville nødigt eje én."
- (Fields til bartender) "Var jeg herinde i går aftes, og brugte jeg en 20 dollar seddel?" – (bartender) "Ja" – (Fields) "Åh gudskelov, jeg var bange for, at jeg havde tabt den!"
- "Begynd hver dag med et smil – så er det overstået."
- "De har fundet urin i min alkohol."
- "Leveomkostningerne er igen gået op med en dollar pr. flaske."
- "En mand, der hader små børn og hunde, kan ikke være en helt skidt person."
- "Nej, jeg kan ikke veksle en 100 dollarseddel, men tak for komplimenten."
[redigér] Betydning
I sin samtid delte han vandene, idet hans humor ofte var på kanten af tidens moralbegreber. Men i de senere år er han blevet dyrket som kult, og der er skrevet masser af bøger om ham, herunder udgivet bøger med hans mindeværdige citater. En moderne komiker som John Cleese har kaldt Fields for den største af alle komikere. I mange år er filmen Øllet blev hans skæbne blevet vist på DR nytårsaftensdag.
Hans specielle fysiognomi er nem at parodiere, og i Lucky Luke-albummet Western Circus er en lurvet og fordrukken cirkusdirektør med navnet Erasmus Mulligan tydeligvis modelleret over Fields.
[redigér] Bøger om W. C. Fields
- Poul Malmkjær (red.): Fyndord for folket (1983)
- Rune T. Kidde: Leveomkostningerne er steget med en femmer pr. halvflaske (1986)
- Rune T. Kidde: Øllet blev hans skæbne (1999)
