Zentropa
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zentropa er et dansk film- og produktionsselskab med Peter Aalbæk Jensen i spidsen
Navnet Zentropa stammer fra togselskabet i filmen Europa, som lagde grundstenen for samarbejdet mellem instruktør Lars von Trier og producer Peter Aalbæk Jensen, som grundlagde filmselskabet Zentropa i 1992. Igennem de sidste år har Zentropa produceret mere end 70 spillefilm og har siden 1994 været det største produktionsselskab i Skandinavien.
Zentropa havde sin kunstneriske storhedstid i 90'erne, hvor selskabet fulgte sin egen kurs og brød med en række af filmbranchens mest fasttømrede konventioner, bl.a. i form a Dogme95, der udfordrer det konventionelle filmsprog, og ved oprettelsen af Puzzy Power, som producerede pornofilm for kvinder.
Efter årtusindskiftet blev Zentropa i stigende grad offer for sin egen succes, med store budgetter og afhængighed af internationale co-produktionsaftaler. Det var åbenbart også nødvendigt for selskabet at falde på knæ for den voksende nypuritanisme. Denne udvikling kulminerede med produktionen af den moralske selvtægtsfantasi Princess (2006).
Zentropas dvd-afdeling hedder Electric Parc og har bl.a. produceret den prisbelønnede dvd-boks med Europa-trilogien.
[redigér] Udvalg af film
- Lars von Triers Europa (1991)
- Lars von Triers Riget (1994)
- Lars von Triers Breaking the Waves (1996)
- Lars von Triers Riget II (1997)
- Knud Vesterskovs Constance (1998)
- Lisbeth Lynghøfts Pink Prison (1999)
- Knud Vesterskovs HotMen CoolBoyz (2000)
- Lone Scherfigs Italiensk for begyndere (2000)
- Lars von Triers Dancer in the Dark (2000)
- Jesper W. Nielsens Okay (2002)
- Lars von Triers Dogville (2003)
- Thomas Vinterbergs It's All About Love (2003)
- Jørgen Leths De fem benspænd (2003)
- Susanne Biers Brødre (2004)
- Niels Arden Oplevs Ørnen: En krimi-odyssé (2004)
- Jessica Nilssons All About Anna (2005)
- Lars von Triers Manderlay (2005)
- Thomas Vinterbergs Dear Wendy (2005)
- Anders Morgenthalers Princess (2006)
- Lars von Triers Direktøren for det hele (2006)