På Vossevangen der vil eg bu
Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
På Vossevangen der vil eg bu er eit dikt eller ein song som fyrst vart skriven på dansk. Hulda Garborg omsette teksten til norsk. På Vossevangen der vil eg bu er noko nytta til songleikar.
Vossevangen er sentrum i Voss kommune i Hordaland fylke.
I Donald Duck-historia Eggemysteriet møter ein Firkantfolket. Firkantfolket har i den norske omsettinga lært å setja pris på alt som har med Voss å gjera. Mellom anna syng dei På Vossevangen der vil eg bu.
[endre] Norsk
På Vossevangen der vil eg bu av Carsten Hauch (1790-1872), til norsk ved Hulda Garborg (1862-1934)
- På Vossevangen der vil eg bu,
- der veks det kløver på heia;
- der gjeng kvar ungkar med blanke skor,
- og sylvknapp hev han i trøya;
- der dansar gjenta med band i hår,
- og fletton` radt nedpå marki når, -
- ja tru du meg, eg segjer deg:
- Der er det fagert å leva.
- Og der veks hassel og bjørk og eik,
- og der veks blåbær i lia;
- der kliver geiti i urd og kneik,
- og elvi fossar ved sida;
- på marki vekser den grøne lauk,
- i skogen gjeler den ville gauk;
- ja trur du meg, eg segjer deg:
- Der er det fagert å leva.
- Der stend ei selje i dalen trong,
- der bur ei hulder attum steinar.
- Der feller tidi meg aldri long,
- um enn eg sit der åleina;
- for marki angar av blom og lyng,
- og elvi susar, og huldri syng;
- ja trur du meg, eg segjer deg:
- Der er det fagert å leva.
[endre] Dansk
Carsten Hauch (1790-1872), "Lyriske Digte og Romancer, 1861"
- På Vossevangen der vil jeg bo,
- der vokser kløver over høje,
- der går hver ungkarl med blanke sko
- og med en sølverknappet trøje.
- Der danser piger med bånd i hår,
- de lange fletninger til jorden når.
- Ja, tro du mig,
- jeg siger dig,
- der er det fagert at leve!
- Og dér står hassel og birk og el,
- og dér står blåbær på lien,
- og dér står geden så højt på fjeld,
- og elven løber forbi 'en.
- På marken vokser den grønne løg,
- og hjorden vogtes af den vilde høg.
- Ja, tro du mig,
- jeg siger dig,
- der er det fagert at leve!
- Dér står en seljepil i dalen trang,
- dér bor en huldre bag stene,
- dér falder tiden mig aldrig lang,
- selv når jeg sidder dér alene,
- for engen dufter, og droslen slår,
- og huldren synger, mens elven går.
- Ja, tro du mig,
- jeg siger dig,
- der er det fagert at leve!
