Æolus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Æolus el. Aeolus er i romersk mytologi pendant til Aiolos, den græske gud for vinden.
Han optræder flere gange hos de romerske forfattere, bl.a. hos Vergil, hvor han er bosat i den grotte på De Lipariske Øer (de æoliske øer). I Æneiden hjælper han Juno i kampen mod Æneas, da han sender trojanernes skib ud af kurs, så det rammer Karthago.
Æolsharpen er opkaldt efter ham.
| Guder og andre i den Romerske mytologi | |
|---|---|
|
Guder og Gudinder: |
Aurora | Bacchus | Bellona | Ceres | Cupido | Diana | Fama | Faunus | Flora | Fortuna | Janus | Juno | Jupiter | Juventas | Luna | Mars | Merkur | Minerva | Neptun | Pluto | Proserpina | Quirinus | Roma | Saturn | Silenus | Sol | Tellus | Venus | Vesta | Vulcanus | Æolus |
|
Mindre guder: |
|
|
Helte: |
Camillus | Cincinnatus | Cloelia | Horatius | Romulus og Remus | Æneas |
|
Andre: |
Coriolanus | Castor og Pollux | Lucretia | Sibylle | Tarpeia | Rhea Silvia |
 |
Denne artikel om mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
