Di Manes
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Di Manes (el. Manes) var en generaliseret betegnelse for de afdøde i romersk religion, blev traditionelt udelukkende omtalt i flertalsform. Romerske gravsten bar ofte inskriften D.M. som står for Dis Manibus (dedikeret til Manes), det blev også brugt som metafor for underverdenen.
Di Manes blev i særlig grad dyrket under Parentaliafesten i februar.
I kejsertiden overtog romerne i stigende grad de græske og etruskiske forestillinger om et egentligt dødsrige, og dermed en vis individualitet for de døde, derfor kunne den enkelte afdøde nu også blive betegnet som Di Manes, omend stadig i sin flertalsform.
[redigér] Se også
| Guder og andre i den Romerske mytologi | |
|---|---|
|
Guder og Gudinder: |
Aurora | Bacchus | Bellona | Ceres | Cupido | Diana | Fama | Faunus | Flora | Fortuna | Janus | Juno | Jupiter | Juventas | Luna | Mars | Merkur | Minerva | Neptun | Pluto | Proserpina | Quirinus | Roma | Saturn | Silenus | Sol | Tellus | Venus | Vesta | Vulcanus | Æolus |
|
Mindre guder: |
|
|
Helte: |
Camillus | Cincinnatus | Cloelia | Horatius | Romulus og Remus | Æneas |
|
Andre: |
Coriolanus | Castor og Pollux | Lucretia | Sibylle | Tarpeia | Rhea Silvia |
