A priori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”. A priori er den erkendelse, der er opnået via fornuften alene. A priori kommer altså før erfaringen. Kant beskriver de transcendentale forudsætninger for al empirisk erkendelse som a priori. A priorier er beskrevet som de fornufts erkendelser, der overhovedet gør empiri muligt. Begreber som tid og rum er a priori, fordi det ikke er muligt at gøre en erfaring, uden anerkendelsen af disse. Det giver ikke mening at tale om en begivenhed, hvis den ikke har fundet sted i et rum, til en given tid. I modsætning til a priori står a posteriori (lat.:“fra det senere”), som er empirisk erkendelse. Hvor a priori er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig. Matematiske love er også a priori, fordi de er evigtgyldige, og kommer før erfaringen. At 2 + 2 = 4 ved vi er sandt, det er ikke en erkendelse vi først skal erfare os til.

A priori kan inden for videnskab betyde en viden som man mener at have uafhængigt af empiriske undersøgelser.