Empiri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Empiri af græsk empeirikós = "erfaringsmæssig", afledt af empeiría = "erfaring". Empiri er erfaring. Både dagliglivet og videnskaben er baseret på empiri.
Empiri kaldes også a posteriori-erkendelse. Modsat a priori-erkendelse, der er erkendelse via fornuften alene. Slutninger baseret på empiri er dog ifølge ikke-empirister logisk ugyldige, hvorfor Karl Raimund Popper har foreslået falsifikation i stedet for verifikation som videnskabeligt princip. Videnskaben kan altså ikke bevise noget, men kun modbevise påstande.
[redigér] Eksempel
Sætningen »Alle får er hvide« kan ikke bevises, men kun modbevises. Problemet er at man altid kun vil have set et endeligt antal tilfælde (får), at basere sit bevis på, hvorfor påstanden aldrig kan siges at være verificeret. Omvendt kan blot et enkelt tilfælde af et får, der er sort, falsificere påstanden.
Sætningen "Nogle får er hvide" kan dog godt verificeres, hvis man ser nogle hvide får! Denne sætning har dog ikke meget videnskabelig værdi. Eneste værdi er (stadig), at den falsificerer påstanden "Alle får er hvide" eller "Alle får er sorte".