Agent provocateur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I den juridiske teori anvendes det fra fransk ret stammende udtryk agent provocateur (flertal: agents provocateurs) som en ikke særlig veldefineret betegnelse for en person, der bistår politiet i efterforskningen af en lovovertrædelse på den måde, at den pågældende fremkalder eller medvirker til en lovovertrædelse med det formål, at få gerningsmanden afsløret og straffet.

I dansk ret anvendes betegnelsen agent. Betingelserne for, at politiet kan benytte agentvirksomhed til at opklare lovovertrædelser fremgår af retsplejeloven. I praksis anvendes agentvirksomhed navnlig til opklaring af såkaldt "offerløs" kriminalitet som f.eks. narkotikasager.

Agenten adskiller sig fra den blotte meddeler ved, at han eller hun selv spiller en aktiv rolle i det kriminelle handlingsforløb.

Politiets brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser har siden midten af 1970'erne givet anledning til betydelig debat - både i dagspressen og i den juridiske litteratur. Kritikerne fremhæver, at agenten kan komme til at fremprovokere en lovovertrædelse, som ellers ikke ville være blevet begået.

[redigér] Kilder

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, s. 125 ff.

Holger Kallehauge: Agent provocateur - en efterforskningsmetode, i Ugeskrift for Retsvæsen 1976, afdeling B, s. 1 ff.

Hans Gammeltoft-Hansen: Om afgrænsningen af "straffeprocessuelle tvangsindgreb", i Ugeskrift for Retsvæsen 1979, afdeling B, s. 1 ff. (særligt s. 15-16)

John Peter Andersen: Agent provocateur - et etisk og juridisk problem (1986)

Jørgen Jochimsen: Anonyme vidner og hemmelige agenter (2003)

Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.