Ahmed Sukarno

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ahmed Sukarno (født 1901 - død. 1970) Sukarno regerede Indonesien fra 1949 til 1966. Han var en hård nationalistisk leder.

[redigér] Opvækst

Sukarno var søn af en fattig javanesisk skolelærer. Han havde en karismatisk personlighed og var siden sin ungdom optaget af politik.

[redigér] Sukarno får magten

I 1927 stiftede han det indonesiske nationalparti, som arbejde for uafhængighed af den hollandske kollonimagt. Sukarno betragtede den japanske besættelse som en befrielse af Indonesien og under anden verdenskrig arbejdede han som japansk rådgiver og progagandachef. Efter Japans kapitulation i 1945 erklærede han Indonesien selvstændigt. Officelt bliv det selvstændigt i 1949, efter kampe mod Holland. Som præsident havde Sukarno vanskeligt ved at styre landets skrantende økonomi. I 1956 afskaffede han parlamentet og indførte et såkaldt "ledet demokrati", som dog var mere ledet end demokratisk. Usædvanlige politiske projekter førte landet i krise. Ligesom Mao Zedong var Sukarno villig til at bruge sin position til et kup nedad i systemet, idet han uden forsøgte at vælte den militære ledelse. Denne hændelse tvang han til at overgive magten til general Mohammed Suharto, som i 1967 overtog præsidentbedet. Sukarno døde i 1970, men er fortsat genstand for national dyrkelse.