Al Taliaferro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Al Taliaferro (egentlig Charles Alfred Taliaferro, 29. august 1905 – 3. februar 1969) var en amerikansk tegneserietegner fra Colorado. Han var med til at skabe Rip, Rap og Rup, samt Bedstemor And og Anders Ands hund Bernhard.
Han skrev ikke lange historier, men fokuserede i stedet på små striber, der blev bragt i aviser og senere udgivet i specielle tegneseriealbums. Han tegnede i 1934 serieudgaven af The Wise Little Hen hvor anden havde fået sin debut, da han stod bag Silly Symphony-striben. Da han i 1936 fik overtalt Disney til at lade anden være hovedfigur i denne stribe, fik det stor succes, og allerede året efter kunne han i samarbejde med Bob Karp lade den hidsige and have sin egen serie. Her indførte han snart de ovennævnte nye figurer.
![]() |
Artiklen om Al Taliaferro kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |