USA

Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en føderal demokratisk forbundsrepublik, hvis største del er beliggende i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Det er en union med 50 stater, 1 føderalt distrikt og 14 territorier. Hovedstaden er Washington D.C. og landet rummer desuden en række andre kendte byer som New York, Los Angeles og Chicago.

USA er med sine mere end 9,6 millioner km² det tredjestørste land i verden og er ligeledes verdens tredjefolkerigeste land med mere end 300 millioner indbyggere.^[1]

USA's militære, økonomiske samt kulturelle og politiske indflydelse øgedes op gennem det 19. og det 20. århundrede, og efter Sovjetunionens opløsning ved slutningen af den kolde krig stod USA tilbage som verdens eneste supermagt. I dag har USA stor indflydelse på stort set alle større beslutninger i verden, bl.a. som permanent medlem af FN's sikkerhedsråd.

[redigér] Landet

[redigér] Geografi

Hovedartikel: USA's geografi

Løvfældende planter og græsjord er meget fremherskende i øst, hvorefter det går over i prærier, nåleskove og Rocky Mountains i vest, samt ørkener i sydvest. I den nordøstlige del af landet bor en stor del af befolkningen nær de store søer og østkysten.

USA er det tredje største land i verden efter Rusland og Canada.^[2] USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord. Staten Alaska grænser også op til Canada med Stillehavet i syd og Ishavet i nord. Vest for Alaska, tværs over Beringstrædet, er Rusland. Staten Hawaii ligger på et arkipelag i Stillehavet sydvest for det nordamerikanske fastland.

USA har meget varierende terrænforhold, specielt i vest.

[redigér] Klima

Gennemsnitlig nedbørsmængde.

På grund af dets størrelse og varierende geografiske forhold byder USA på mange forskellige typer af klimaer. I de fleste områder er det tempereret, men på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk, mens det er polart i Alaska og tørt og middelhavslignende ved Great Plains og Great Basin ved de californiske kyster. Landet har et relativt godt klima og landbrugsområder bliver kun sjældent ramt af alvorlig tørke. Der forekommer kun meget få oversvømmelser, og det er generelt et tempereret klima, som modtager tilstrækkelig nedbør.

[redigér] Plante- og dyreliv

Den hvidhovede havørn er vist på USA's store segl. Omfattende beskyttelse af denne tidligere truede dyreart har hjulpet til at redde den fra udryddelse.

USA har over 17.000 identificerede naturlige træ- og plantearter, deriblandt 5.000 blot i Californien (som også er hjemsted for de højeste, mest massive og ældste træer i verden).^[3] Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's flora den mest forskelligartede i hele verden; alligevel skader tusinder af fremmede eksotiske arter nogle gange det 'indfødte' plante- og dyreliv. Over 400 pattedyrearter, 700 fuglearter, 500 reptil- og amfibiearter og 90.000 insektarter er blevet dokumenteret.^[4] Mange planter og dyr er ofte koncentrerede i små områder, og nogle er udrydningstruede. USA vedtog Endangered Species Act i 1973 for at beskytte hjemmehørende plante- og dyrearter og deres omgivelser.

USA har været meget aktivt i diverse fredningsprocesser; i 1872 blev verdens første nationalpark oprettet i Yellowstone. Siden er der blevet udpeget 57 yderligere nationalparker og hundreder af andre føderalt bestyrede parker og skove.^[5] I nogle dele af landet er der blevet etableret områder med vildnis for at sikre en længerevarende beskyttelse af de uberørte omgivelser. U.S. Fish and Wildlife Service overvåger de truede dyrearter, og har sat et antal områder af til bevarelse af arterne og deres omgivelser. Samlet set regulerer USA's regering 2.643.807 km², som er 28,8% af USA's totale landområde.^[6] Størstedelen af dette land er beskyttede skove og parker, men nogle områder er lejet ud til selskaber som borer efter olie og naturgas, til minedrift, eller til kvægdrivning.

[redigér] Historie

Hovedartikel: USA's historie

[redigér] Oprindelige amerikanere

Hovedartikler: Præcolumbiansk og Oprindelige amerikanere

Før den europæiske kolonisering af Amerika, som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af diverse indfødte stammer; deriblandt de indfødte fra Alaska, som havde migreret til kontinentet i en periode, som begyndte for 35.000 år siden og muligvis først sluttede for 11.000 år siden.^[7]

[redigér] Den europæiske kolonisering

Hovedartikler: Kolonitidens Amerika og Nyspanien

The Mayflower in Plymouth Harbor, malet af William Halsall, 1882. Mayflower transporterede pilgrimme til den nye verden i 1620.

Den første bekræftede europæiske landgang i det, der i dag er USA, blev fortaget af Christoffer Columbus, som besøgte Puerto Rico den 19. november 1493 under sin anden sørejse. San Juan, USA's første europæiske koloni, blev grundlagt den 8. august 1508 af Juan Ponce de León. Ponce de León blev også den første bekræftede europæer, som ankom til USA's fastland, da han gik i land i Florida den 2. april 1513. I Florida blev mange af de tidligste europæiske kolonier på USA's fastland grundlagt; det var Pensacola, Florida (grundlagt af Tristán de Luna y Arellano i 1559), Fort Caroline (af René Goulaine de Laudonnière i 1564) og St. Augustine (af Pedro Menéndez de Avilés i 1565).

Franskmændene koloniserede nogle af de nordøstlige dele, og spanierne koloniserede det meste af det sydlige og vestlige USA. Den første vellykkede engelske bosættelse var Jamestown, Virginia i 1607, fulgt af pilgrimmenes bosættelser i Plymouth i 1620, derefter Massachusetts Bay-kolonien, grundlagt af puritanerne. I 1609 og 1617 slog hollænderne sig henholdsvis ned og grundlagde New Amsterdam i dele af det, som senere blev New York og New Jersey. I 1638 grundlagde svenskerne Ny Sverige i dele af det, som siden blev Delaware, New Jersey og Pennsylvania. Op gennem det 17. og tidlige 18. århundrede, etablerede England (og senere Storbritannien) nye kolonier, overtog hollandske kolonier og delte andre. Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af Georgia i 1732, var der tretten britiske kolonier i Nordamerika – bortset fra det nuværende Canada og de loyale øst- og vestlige Florida.

[redigér] Den amerikanske revolution og starten på republikken

Komiteen bag uafhængighedserklæringen præsenterer et udkast til USA's uafhængighedserklæring til den kontinentale kongres. Maleri af John Trumbull 1817–1819.

Hovedartikler: USA's historie (1776-1789) og USA's uafhængighedskrig

Uenigheder mellem de engelske kolonier i Nordamerika og englænderne i 1760'erne og 1770'erne førte til en åben militærkonflikt i 1775. George Washington kommanderede den kontinentale armé under USA's uafhængighedskrig (1775–1783) efter den anden kontinentale kongres vedtog uafhængighedserklæringen 4. juli 1776. Kongressen var blevet dannet for at kunne konfrontere briternes handlinger og oprettede den kontinentale armé, men den havde ikke autoriteten til at opkræve skatter eller lave føderative love. I 1777 vedtog kongressen konføderationsartiklerne, som forenede staterne under en svag føderal regering, som opererede fra 1781 til 1788. Utilfredshed med den nationale regerings styrke førte til en forfatningsmæssig konvention i 1787. I juni 1788 havde nok stater ratificeret USA's forfatning til at kunne etablere en ny regering, som blev indsat i 1789. Forfatningen, som styrkede unionen og den føderale regering, er siden forblevet landets grundlov.^[8]

[redigér] Vestlig udvidelse

Hovedartikel: Manifest Destiny

Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser. Det fulde krav på Oregon og andre krav er ikke påtegnede.

Fra 1803 til 1848 blev den nye nations størrelse næsten tredoblet dels, fordi nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet, og fordi USA købte et stort område land fra Frankrig – det såkaldte Louisiana Purchase.^[9] Udvidelsen blev delvist nedtonet af dødvandet i den britisk-amerikanske krig i 1812, men blussede efterfølgende op igen med sejren i den mexicansk-amerikanske krig i 1848.

I perioden 1830-1880 blev op mod 40 millioner bisoner slagtet for deres skind og kød og for at gøre udvidelsen af jernbanen lettere. Udvidelsen af jernbanen reducerede transporttiden for både varer og mennesker, gjorde udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne og øgede antallet af konflikter med indianerne om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.

[redigér] Amerikanske borgerkrig

Slaget ved Gettysburg farvet litografi af Currier & Ives, ca. 1863. Dette slag var et centralt vendepunkt i den amerikanske borgerkrig. Unionens sejr sørgede for at landet forblev samlet.

Hovedartikler: USA's historie (1849–1865) og Amerikanske borgerkrig

Efterhånden som nye territorier blev indlemmet, delte nationen sig på spørgsmålene om statens rettigheder, den føderale regerings rolle og — i 1820'erne — udbredelsen af slaveriet, som havde været lovligt i alle 13 kolonier, men var sjældnere nordpå, hvor det var blevet ulovligt i 1804. De nordlige stater var imod slaveriet hvorimod de sydlige stater så modstanden som et angreb på deres levevis, da deres økonomi var afhængig af slavearbejde. Da det mislykkedes at løse disse problemer og efter Abraham Lincoln blev valgt til præsident i 1860, udtrådte flere af de sydlige stater af Unionen for i stedet at danne Amerikas Konfødererede Stater hvilket blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig. ^[10] Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig spørgsmålet, om hvorvidt en stat havde ret til at udtræde af unionen. Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den føderale magt.^[11]

[redigér] Genopbygning og industrialisering

Landgang på Ellis Island

Efter borgerkrigen blev tilstrømning af immigranter til USA større end nogensinde, hvilket gav arbejdskraft til den amerikanske industri og skabte forskelligartede samfund i underudviklede områder og var sammen med opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsen med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en stormagt. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og Filippinerne efter sejren i den spansk-amerikanske krig,^[12] som markerede USA's debut som supermagt.

[redigér] Verdenskrigene

En forladt farm i South Dakota under Depressionen, 1936.

Hovedartikler: 1. verdenskrig og 2. verdenskrig

Ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914, valgte USA at være neutral. I 1917 gik landet dog med i ententemagterne og hjalp med at vinde over centralmagterne. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding.^[13] Efter krigen ratificerede Senatet ikke Versaillestraktaten, fordi man frygtede at det ville trække USA længere ind i europæiske anliggender. I stedet forsøgte landet at være unilateralt, grænsende til isolationistisk.^[14]

Op igennem 1920'erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang da profitten fra industrien voksede. En stigning i gæld og et opskruet aktiemarked kulminerede i et børskrak i 1929, hvilket blev startskuddet på Depressionen. Efter han blev valgt til præsident i 1932, indledte Franklin Delano Roosevelt sin plan "New Deal", som øgede regeringens indblanding i økonomien, som modsvar til Depressionen.

Nationen var ikke fuldt helet før 1941, da USA blev drevet ind på de Allieredes side mod aksemagterne efter Japans overraskelsesangreb på Pearl Harbor. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA's historie,^[15]^[16] men den hjalp til at trække økonomien ud af Depressionen fordi den nødvendige produktion af militært materiel skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig lykkedes det forskere, som arbejdede for USA's regering, at producere atomvåben. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, efter enden på 2. verdenskrig i Europa, smed amerikanske fly atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Hiroshima og Nagasaki-bomberne var de henholdsvis andet og tredje atomvåben detoneret, og de eneste to som nogensinde har været brugt som våben.

Japan kapitulerede 2. september 1945, hvilket var enden på 2. verdenskrig.^[17]

[redigér] Den kolde krig og borgerrettigheder

Hovedartikler: Den kolde krig og Amerikanske borgerrettighedsbevægelse

Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologiske kappestrider, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme, mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede kommunisme og en centralt styret planøkonomi. Resultaterne blev en række "stedfortræderkrige", deriblandt Koreakrigen, Vietnamkrigen, den nervepirrende Cubakrise og den afghansk-sovjetiske krig.

Opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe rumkapløbet, fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne^[18] og førte til præsident John F. Kennedys tale om at lande "en mand på månen" før udgangen af 1960'erne, som blev til virkelighed i 1969.^[18]

Imens oplevede det amerikanske samfund en årrække med vedvarende økonomisk udvidelse. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, forhindret af en voksende borgerrettighedsbevægelse, ledt af fremstående afro-amerikanere som Martin Luther King, Jr., som førte til afskaffelsen af Jim Crow-lovene i Syden.^[19]

Efter Sovjetunionens fald i 1991, fortsatte USA med at gribe ind i militærkonflikter rundt om i verden, deriblandt Golfkrigen. Landet er i dag verdens eneste supermagt.

[redigér] 11. september 2001 og Krigen mod terror

Hovedartikler: Terrorangrebet den 11. september 2001 og krigen mod terrorisme

11. september 2001 kaprede 19 al-Qaeda medlemmer fire kommercielle fly. To blev fløjet ind i World Trade Centers tårne, mens et tredje styrtede ned i Pentagon-bygningen. Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville, Pennsylvania, efter passagerer ombord på flyet gjorde oprør, men flere ledende analytikere mente, at den oprindelige plan med det fjerde fly var at lade det styrte ned i den amerikanske præsidents sommerresidens Camp David^{[Kilde mangler]}. Efter terrorangrebet på WTC begyndte USA's udenrigspolitik øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global terrorisme. Som et svar, begyndte USA's regering under præsident George W. Bush en række militære og juridiske operationer, som blev døbt krigen mod terrorisme. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte militære operationer i Afghanistan som førte til at Taliban-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen al-Qaeda og dens leder Osama Bin Laden. Begivenhederne 11. september førte til en forebyggende politik mod trusler mod USA's sikkerhed, kendt som Bushdoktrinen.

I State of the Union Address afholdt i 2002, beskrev George W. Bush Nordkorea, Irak og Iran som "ondskabens akse," og bekendtgjorde at disse lande "udgør en alvorlig trussel mod USA's og dets allieredes sikkerhed." Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent nægtede at overgive sig, invaderede USA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede dens invasion med en påstand om at Irak havde lagre med masseødelæggelsesvåben, og prøvede at skaffe sig atomvåben.^[20] Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet baseret på fejlagtige efterretninger. Ved årsskiftet 2006/2007 fortsætter Irakkrigen.

[redigér] Regering og politik

Hovedartikler: USA's regering USA's ministerier og USA's politik

Vestsiden af U.S. Capitol.

USA er blandt nutidens lande den længst eksisterende konstitutionelle republik og med verdens ældste, fuldt nedskrevne forfatning. Landets styreform er et repræsentativt demokrati gennem et kongresmæssigt system under en række bemyndigelser, som er specificerede i forfatningen. Der er tre regeringsniveauer: føderalt, statsligt og lokalt. Embedsmænd på alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem hemmelige stemmeafgivelser eller udpeges af andre valgte embedsmænd. Den udøvende og den lovgivende magt vælges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter, mens de retslige og kabinet-mæssige nomineres af den udøvende magt og godkendes af den lovgivende. I nogle stater vælges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnævnelse fra andre embedsmænd.

Den føderale regering består af tre tjenestegrene, som er designet til at afbalancere hinandens magt:

Lovgivende: Kongressen, består af Senatet og Repræsentanternes Hus, som vedtager de føderale love, erklærer krig, godkender traktater og har bemyndigelse til at føre en rigsretssag.
Udøvende: Præsidenten, som, med Senatets godkendelse, udpeger Kabinettet og andre embeder, som administrerer og håndhæver de føderale love, kan nedlægge veto mod lovforslag, og er øverstkommanderende for militæret.
Dømmende: USA's højesteret og de mindre føderale domstole, hvis dommere udpeges af præsidenten og godkendes af Senatet, som fortolker love og deres gyldighed under forfatningen, og som kan annullere love, de finder forfatningsstridige.

Kongressen har to kamre. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som hver repræsenterer en valgkreds i en toårig periode. Pladserne uddeles blandt delstaterne efter befolkningstal hvert 10. år. Hver stat er garanteret mindst en repræsentant: syv stater har en hver; Californien, den folkerigeste delstat, har 53. Hver stat har to senatorer, som vælges for en seksårig periode; der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet år.

Nordsiden af Det Hvide Hus

USA's forfatning er det øverste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en social kontrakt mellem USA's befolkning og dens regering. Alle love og procedurer, både statslige og føderale, gennemses, og enhver lov som vurderes at overtræde forfatningen forkastes af den dømmende magt. Forfatningen er et "levende" dokument, da den kan ændres på forskellige måder, som alle kræver et overvældende flertal af delstater. Forfatningen er blevet ændret 27 gange, sidste gang var i 1992.

Forfatningen indeholder en forpligtelse til at "bevare friheden" med en "Bill of Rights" og andre ændringer, som garanterer ytringsfrihed, religionsfrihed og trykkefrihed; retten til en fair retssag; retten til at bære våben; stemmeret til alle; og privat ejendomsret. Det kan dog diskuteres, i hvor stor udstrækning disse rettigheder er bevaret i praksis. Forfatningen garanterer også hver delstat "et republikansk styre". Det forklares dog ikke særlig godt, hvad det betyder.^[21]

Siden 2001 har præsidenten været George W. Bush, en republikaner. Efter det amerikanske kongresvalg 2006, sidder Demokraterne på flertallet af pladserne i både Repræsentanternes Hus og Senatet for første gang siden 1994, bortset fra et demokratisk flertal i Senatet i 2001–2002.^[22]

[redigér] Udenrigsforhold og militær

Hovedartikler: USA's udenrigspolitik og USA's forsvar

USA's præsident, George W. Bush (højre) på Camp David i marts 2003, er vært for Storbritanniens premierminister, Tony Blair.

USA har en enorm global økonomisk, politisk og militær indflydelse, som gør landets udenrigspolitik genstand for stor bevågenhed og diskussion over hele verden. Næsten alle lande har ambassader i Washington, D.C., og konsuler rundt omkring i landet. Cuba, Iran, Nordkorea og Sudan har dog ingen formelle diplomatiske forbindelser til USA.^[23] USA var et af de stiftende medlemmer af de Forenede Nationer (og er permanent medlem af Sikkerhedsrådet), blandt mange andre internationale organisationer.

USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militære anliggender. Forsvarsministeriet administrerer USA's væbnede styrker, som består af hæren, flåden, marinekorpset og luftværnet. Kystvagten hører under Ministeriet for Indre Sikkerhed i fredstid, men under Marineministeriet når der er krig.

USA's militær består af 1,4 millioner mandskab i aktiv tjeneste,^[24] sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret er frivilligt, selvom der dog kan være værnepligt gennem Selective Service System i krigstid. Man mener at USA har verdens stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget; Amerikanske udgifter til forsvaret blev i 2005 vurderet til at være større end de næste 14 største nationale forsvarsbudgetter tilsammen,^[25] selvom USA's militærbudget kun er omkring 4% af landets BNI per indbygger.^[26]^[27] USA's militær opretholder over 700 baser og faciliteter. Det har også baser på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.^[28]

[redigér] Administrative opdelinger

Hovedartikel: Politiske opdelinger af USA

Kort over USA, som viser delstaternes navne.^[29]

De 48 delstater som grænser op til hinanden — alle bortset fra Alaska og Hawaii — kaldes også det kontinentale USA. Nogle betragter Alaska som en af de "kontinentale" delstater, fordi den er en del af det nordamerikanske fastland, selvom den er adskilt fra de andre stater af Canada. Alle disse begreber indbefatter oftest District of Columbia. Hawaii, stat nr. 50, er et arkipelag (øgruppe) i Stillehavet.

USA omfatter også flere andre territorier og distrikter, deriblandt det føderale distrikt District of Columbia — som har nationens hovedstad, Washington — og flere isolerede områder rundt om i verden, bedst kendte er amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og De dansk-vestindiske øer. Palmyra Atoll er USA's eneste inkorporerede territorie; men det er ubeboet. United States Minor Outlying Islands består af ubeboede øer og atoller i Stillehavet og det Caribiske Hav. Derudover har USA's flåde siden 1898 haft en stor flådebase ved Guantánamo Bay på Cuba. Endvidere er USA repræsenteret på Antarktis.

Udover USA's egentlige stater og territorier, er der også nationer som er særligt tilknyttede USA. Mikronesien (siden 1986), Palau (siden 1994) og Marshalløerne (siden 1986) er alle tilknyttede USA under den såkaldte Compact of Free Association , som giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorier. Staternes regeringer er dog gået med til at tillade USA at yde militær- og økonomisk bistand.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Månen ikke er underlagt USA, uanset at de er de eneste, der har været der.

[redigér] Økonomi

Hovedartikel: USA's økonomi

USA's økonomiske historie er historien om økonomisk vækst. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efter hånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.

New York Stock Exchange på Wall Street i New York, er symbol på USA's rolle som en stor global finansiel magt.

USA's økonomi kan beskrives som en kapitalistisk blandet økonomi, i hvilken selskaber, andre private virksomheder og enkeltindivider træffer de fleste mikroøkonomiske beslutninger og hvor det offentlige såvel lokalt som nationalt foretrækker at have en mindre rolle i den indenlandske økonomi. Selv om den samlede offentlige økonomi - lokal og national - er relativ stor med 36% af bruttonationalproduktet BNP. De fleste virksomheder i USA er ikke selskaber men selvstændigt erhvervsdrivende. .^[30] USA har et socialt sikkerhedsnet, der er en anelse mindre finmasket end andre udviklede nationers og forretningsverdenen reguleres en anelse mindre end de fleste udviklede nationers.^[31] Medianen for husholdningerne i USA lå på $43,318.^[32]

Den økonomiske aktivitet varierer voldsomt fra sted til sted. For eksempel er New York centret for amerikansk finans, forlag, aviser, radio og TV og reklame, medens Los Angeles er det vigtigste center for film- og fjernsynsproduktion. San Francisco området er et stort center for teknologi. Midtvesten er kendt for sin fabrikation og tunge industri med Detroit som et historisk center for bilindustri og Chicago som et center for regionens forretningverden og finans. Det sydøstlige USA har store arealer med landbrug og gartneri og en stor turist- og tømmerindustri og på grund lønninger og omkostninger, der er lavere end det nationale gennemsnit, tiltrækker det også fabrikation.

En farm tæt ved Klingerstown, Pennsylvania. Landbrug står for mindre end 1% af USA's BNI, men er stadig en stor økonomisk aktivitet.

Den største sektor i USA's økonomi er servicesektoren, der beskæftiger 75% af USA's arbejdsstyrke.^[33]

Økonomien næres af en overflod af naturressourcer så som kul, olie og sjældne metaller. Alligevel er landet for en stor del af sin energi afhængig af andre lande. Indenfor landbrug er landet storproducent af majs, soyabønner, ris og hvede, ja den gamle prærie kaldes for "verdens brødkurv" på grund af den store landbrugsproduktion.^[34] USA har verdens 3. største turistindustri,^[35] og er også storeksportør af fly, stål, våben og elektronik. Canada står for 19% (mere end nogen anden nation) af USA's internationale handel fulgt af Kina, Mexico og Japan.

Bruttonationalindkomsten pr. indbygger er blandt de højeste i verden. Indkomsten er således højere end i Vesteuropa, men er fordelt mindre jævnt en der.^[36] Siden 1975 har USA haft et opdelt arbejdsmarked, hvor næsten alle stigninger i realindkomsten er gået til de øverste 20% af husholdningerne og med størstedelen af disse stigninger til de allerbedst aflønnede i denne gruppe.^[37] Denne polarisering er resultatet af en forholdvis høj grad af økonomisk frihed. ^[38]

Den sociale mobilitet i USA set i relation til andre lande er genstand for megen debat. Nogen forskere har fundet, at den sociale mobilitet er lav i forhold til andre OECD lande, specielt sammenlignet med Vesteuropa, Skandinavien og Canada.^[39]^[40]^[41] Lav social mobilitet kan delvis skyldes USA's uddannelsessystem. Folkeskolen i USA er hovedsagelig finansieret af lokale ejendomsskatter suppleret med midler fra enkeltstaten. Dette resulterer ofte i store forskelle mellem budgetterne i fattige skoledistrikter i fattige enkeltstater og de mere velhavende områder. ^[42]^[43] Nogen forskere hævder, at den sociale mobilitet var størst i 1960'erne og begyndte at falde stærkt i 1980'erne.^[44] Tidligere formand for den amerikanske nationalbank har antydet, at voksende indkomstforskelle og lav social mobilitet kan eventuelt true hele systemet i nær fremtid.^[45]

[redigér] Innovation

Rumfærgen Columbia letter på en bemandet mission til rummet.

USA har stor indflydelse på videnskabelig og teknologisk forskning og produktionen af innovative teknologiske produkter. Størstedelen af finansieringen af forskning og udvikling (69%) kommer fra den private sektor.^[46] Under 2. verdenskrig førte USA an i det allierede program som udviklede atombomben. Fra begyndelsen af den kolde krig, havde USA en meget vellykket rumforskning, hvilket førte til rumkapløbet, som så igen førte til hastig udvikling indenfor forskningsområder som raket- og våbenteknologi, samt computeren og mange andre områder. Dette teknologiske fremskridt blev åbenlyst for alle ved den første mand på månen, da Neil Armstrong trådte ud af Apollo 11 i juli 1969.^[47] USA var også landet bag størstedelen af udviklingen af Internettet, og udviklede dets forgænger, Arpanet. USA kontrollerer i dag størstedelen af Internettets infrastruktur.

Indenfor videnskaben har amerikanerne en stor mængde Nobelpriser, specielt indenfor fysiologi og lægevidenskab. National Institutes of Health, en central instans for biomedicinsk forskning i USA, såvel som det privat-finansierede Celera Genomics har bidraget til færdiggørelsen af HUGO.^[48] Den centrale regeringsorganisation for luftfart og rumforskning er NASA. Store selskaber som Boeing og Lockheed Martin har også stor betydning.

[redigér] Transport

Hovedartikel: Transport i USA

Automobilindustrien udviklede sig tidligere og hurtigere i USA end i de fleste andre lande. Rygraden i nationens transportinfrastruktur er et netværk af højkapacitetsmotorveje, som transporterer et stort antal person- og lastbiler. Ifølge oplysninger fra 2004 er der omkring 6.407.637 kilometer landevej i USA, hvilket er verdens længste.^[49]

Massetranportsystemer findes i de store byer så som New York, som har en af de travleste undergrundsbaner i verden. Med få undtagelser er de amerikanske byer ikke så tætbeboede som byer i andre verdensdele. Den lave tæthed er til dels et resultat af, at de fleste husholdninger har bil, hvilket igen medfører, at det er nødvendigt at have bil.

USA har været alene om at have så mange private jernbaner til persontog. I 1970erne blev der ved regeringsingreb foretaget en sammenlægning af gods- og personruter i det regeringsstøttede selskab Amtrak. Intet andet land har så mange kilometer jernbaneskinner.^[50]

Flyrejser er den foretrukne langdistancerejseform. Målt i passagerer lå i 2004 17 af de 30 travleste lufthavne i USA, her i blandt den travleste Hartsfield–Jackson Atlanta International Airport (ATL). Målt i fragtmængder lå også i 2004 12 af verdens 30 travleste lufthavne i USA, her i blandt den travleste Memphis International Airport.

USA har adskillige store havne; de 3 største er Californiens havn i Los Angeles og havnen i Long Beach og New York og New Jerseys havn. Alle blandt verdens største. I det indre USA findes også større søveje, således St. Lawrence Seaway og Mississippi floden. Den første, forbandt de store søer med Atlanterhavet via Erie kanalen og muliggjorde den hurtige udvikling af landbrug og industri i midtvesten og gjorde New York City til landets økonomiske centrum.

[redigér] Demografi

Hovedartikel: USA's demografi

2000 Kort over befolkningstæthed

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,59% om året.^[51] Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.^[52] Ifølge USA's folketælling fra 2000 levede ca. 79% af befolkningen i byområder.^[53]

Ca. 15,8% af husholdningerne har en årlig indkomst på mindst $100.000 og de 10 % bedst tjenende husholdninger havde en årlig bruttoindkomst på over $118.200 i 2003.^[54] Den øverste femtedel af husholdningerne havde en indkomst på mere end $86.867 om året og tjente 49,8% af al indkomst i 2003.^[55]

Folketællingen i 2000 viste, at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med færre medlemmer.^[56] Ifølge den føderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere (80,4% i 2004)^[57] hvide. Disse hvide amerikanere er for det meste europæiske amerikanere — efterkommere af europæiske immigranter — sammen med nogle ikke-europæiske, der tæller som hvide ifølge regeringens opdeling (folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika). Ser man bort fra oprindeligt spanske europæiske amerikanere, så udgjorde de ikke-spanske hvide 67,4% af befolkningen. Den ikke-spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmæssigt, fordi både immigrationen og fødselsraten er højere for de etniske og racemæssige minoriteter.^[58] Hvis den nuværende udvikling i immigrationen fortsætter vil antallet af ikke-spanske hvide falde til udgøre blot halvdelen omkring 2040-2050. De største etniske grupper af europæisk oprindelse er tyskere med 15,2%, fulgt af irere med (10,8%), englændere (8,7%), italienere (5,6%) og skandinaver (3,7%). Mange immigranter stammer såvel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland.^[59] De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for størstedelen fra afrikanere, der ankom som slaver i det 17. til 19. århundrede og udgør ca. 35 millioner eller 12,9% af befolkningen. Med ca. 1,5% af befolkningen udgør oprindelige amerikanere og indfødte i Alaska ca. 4,4 millioner.^[60] hvoraf omkring 35% i 2005 levede i reservater.^[61]

Den demografiske trend består i immigration af spaniere fra Latinamerika til det sydvestlige USA, en region, der huser ca 60% af de 35 millioner spaniere i USA. Immigranter fra Mexico udgør ca. 66% af den spanske befolkning,^[62] og overgås kun af efterkommere fra Tyskland, hvis man måler på enkeltnationer. Den spanske befolkningsgruppe, som har haft en årlig vækst på 4,46% siden begyndelsen af 1990'erne, forventes at stige betydeligt i de kommende årtier dels på grund af immigration dels på grund af en højere fødselsrate end blandt befolkningen som helhed.^[63]

Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt højt niveau af kriminalitet med våben og mord sammenlignet med andre udviklede lande.^[64]^[65] Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger på niveau med andre udviklede landes.^[66]

[redigér] Største byer

Hovedartikel: USA's største byer

New York

Los Angeles

Chicago

USA har mange større byer, som spiller store roller i den amerikanske kultur, arv og økonomi.

Placering	By	Befolkning indenfor bygrænsen	Befolkningstæthed pr. km²	Storbyområder		Region
Placering	By	Befolkning indenfor bygrænsen	Befolkningstæthed pr. km²	millioner	placering	Region
1	New York, New York	8.143.197	10.316,0	18,7	1	Nordøst
2	Los Angeles, Californien	4.097.340	3.165,0	12,9	2	Vest
3	Chicago, Illinois	2.842.518	4.867,0	9,4	3	Midtvesten
4	Houston, Texas	2.016.582	1.344,0	5,2	7	Syd
5	Philadelphia, Pennsylvania	1.463.281	4.201,8	5,8	4	Nordøst
6	Phoenix, Arizona	1.461.575	1.188,4	3,7	14	Vest
7	San Antonio, Texas	1.256.509	1.084,4	1,8	29	Syd
8	San Diego, Californien	1.255.540	1.456,4	2,9	17	Vest
9	Dallas, Texas	1.213.825	1.364,0	5,7	5	Syd
10	San Jose, Californien	912.332	1.976,1	1,7	30	Vest

[redigér] Oprindelige folk

Hovedartikel: Oprindelige amerikanere

Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange så en interesse i, at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels på grund af, at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under 1. verdenskrig.

I henhold til skøn fra 2003 er der 2.786.652 oprindelige amerikanere i USA. Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika, især Mexico immigreret til USA gennem årene.

[redigér] Sprog

Hovedartikel: Sprog i USA

Selvom USA ikke har noget officielt sprog er engelsk de facto det officielle sprog. I 2003 talte ca. 215 millioner eller 82% af den del af befolkningen, der var fem år eller ældre kun engelsk hjemme.^[67] Nutildags er der flere sprog, der bruges i dagligdagen. Det kan være spansktalende, som ikke taler engelsk. Kendskab til engelsk er et krav til immigranter, der søger indfødsret. Nogle amerikanere er fortalere for at gøre engelsk til det officielle sprog, hvilket allerede er et krav i 27 delstater. Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk. Således: fransk i Louisiana, hawaiiansk i Hawaii og spansk i New Mexico.^[68] Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem år spansk eller kreolsk spansk med 29,7 millioner; kinesisk, 2,2 millioner; fransk 1,4 millioner; tagalog 1.3 millioner; vietnamesisk 1,1 millioner; og tysk, 1,1 millioner.^[58]^[69]

[redigér] Religion

Pisgah Baptist Church i Four Oaks, North Carolina. Bibelbæltet er velkendt for dets store stærkt troende protestantiske befolkning

Hovedartikel: Religion i USA

USA's administration har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiøse status.^[70] Der er imidlertid foretaget en privat stikprøvevis undersøgelse, som omtales i Census Bureau's Statistical Abstract of the United States (Folketællingskontorets Stastistiske Oversigt over USA), ifølge hvilken 76,7% af voksne amerikanere erklærer sig for kristne; ca 52% af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund. Katolikkerne var med 24,5% det største enkelt trossamfund. De mest populære andre religioner omfatter jødedom (1,4%), islam (0,6%), buddhisme (0,5%), hinduisme (0,4%) og unitarisme (0,3%). Cirka 14,2% af deltagerne beskrev sig selv som ikke religiøse. Fordelingen af de 5,4%, som valgte ikke at besvare undersøgelsen, er ukendt.^[51]

Amerikanernes religiøsitet er meget dynamisk. I perioden 1990–2001 blev følgende grupper mindst fordoblet. Her anføres de der voksede mest først, Wiccans, kristne uden fast tilknytning til et trossamfund, deister, sikher, evangeliske kristne, Disciples of Christ, New Age-tilhængere, hinduer, Full Gospel tilhængere, kvækerne, bahais, uafhængige kristne, gruppen af de, der ikke besvarede spørgsmålet, Buddhister og Foursquare Gospel-tilhængere.^[51]

Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund. Mange af de første immigranter kom til Amerika af religiøse grunde. Religion har stor indflydelse på USA's politik og kultur. Givetvis større end i andre udviklede nationer.

[redigér] Uddannelse

Hovedartikel: Uddannelse i USA

University of Virginia, designet og grundlagt af Thomas Jefferson, er et af 19 amerikanske steder på UNESCO's Verdensarvsliste. Det er et af mange højt respekterede offentlige universiteter som støttes af USA's delstaters regeringer.

Uddannelse i USA varetages af delstaten og lokalsamfundet, ikke af den føderale regering. Men regeringens undervisningsministerium har alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at påvirke finansieringen af undervisningen. Eleverne gennemgår oftest et tolvårs undervisningforløb, som normalt slutter ved 18-års alderen, men mange delstater tillader at eleverne stopper efter 10 år. Man deler normalt skoleforløbet op i en "elementary school" - 1. til 6. klasse - "middle school" - 6. til 9. klasse - og "high school" - 10. til 12. klasse. Foruden at benytte det offentlige skolevæsen tillades forældrene, at undervise deres egne børn derhjemme, at benytte skoler knyttet til et trosamfund eller at benytte private skoler. Efter "high school" kan man fortsætte på universiteterne, som kan være enten offentlige eller private. De offentlige universiteter finansieres både af den føderale regering og af delstatsregeringen såvel som andre kilder, men de fleste studenter må afdrage på studiegæld efter eksamen. Betalingen for at modtage undervisning på private universiteter er generelt meget højere end for de offentlige.

Der er stor konkurrence blandt de højere uddannelsesinstitutioner i USA, såvel blandt de private som de offentlige. USA har 168 universiteter blandt verdens top 500, hvoraf 17 er i top 20.^[71] Der findes også et bredt udvalg af mindre universiteter, HF-lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller næsten fri adgang.

USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersøgte lande med hensyn til læsefærdigheder, videnskabsforståelse og matematiske færdigheder for dets "high school" elever sammenlignet med andre udviklede landes.^[72] USA ligger højt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande, idet de udgør 2 - 14 % af befolkningen over 15 år.^[73] Med hensyn til opnåede uddannelser har 27,2% af befolkningen over 25 mindst en bachelorgrad og 84,6% har bestået "high school".^[74]

[redigér] Sundhed

USA's sundhedsvæsen blev vurderet som verdens 15. bedste af Verdenssundhedsorganisationen WHO.^[75] USA bruger langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden. ^[76]Disse udgifter har dog ikke været ensbetydende med høje placeringer i mange offentlige sundhedsundersøgelser. Information fra CIA World Factbook viser, at USA havde en højere spædbarnsdødelighed og en lidt mindre gennemsnitlig levealder end andre post-industrielle vestlige nationer som Sverige,^[77] Tyskland^[78] eller Frankrig.^[79]^[80] En læges gennemsnitlige løn er højere i USA end i noget andet land i verden.^[81] Overvægt er også et stort sundhedsproblem i USA - det vurderes af koste landet flere milliarder dollars hvert år.^[82]

I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15%, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44%.^[83] I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$.^[84] En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem. Sygesikring i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtigede til at hjælp, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig konkurs i USA.^[85] Nationen bruger en stor mængde penge på medicinsk forskning, det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som Howard Hughes Medical Institute) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA.^[86]

[redigér] Kultur

Hovedartikel: Amerikansk kultur

Elvis Presley i 1957

Amerikanske kulturikoner som æblepie (apple pie), baseball og det amerikanske flag.

USA's kultur begyndte som de første engelske immigranters kultur. Kulturen udviklede sig hurtigt til en uafhængig koloniseringskultur, som blev suppleret af de indfødtes og den spansk-mexicanske cowboykultur og de kulturer som kom til landet med de mange immigranter, først fra Europa og Afrika og senere fra Asien. Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de tyske, engelske og irske kulturer og senere af italienske, græske og askenasiske kulturer. Efterkommere af de vestafrikanske slaver bevarede nogle kulturelle traditioner fra Vestafrika i det tidlige USA. Geografiske navne afspejler tydeligt hvordan USA's historie er sammensat af engelske, hollandske, franske, spanske og indianske dele.^[58]

Der er to dominerende sociologiske modeller vedrørende den kulturelle tilpasning. Den traditionelle model med "den store smeltedigel" beskriver en form for homogenisering. Immigranter fra andre kulturer bringer unikke kulturelle aspekter med sig, som optages i den større amerikanske kultur, men derefter begynder immigrantbefolkningen gradvist at slutte sig til den forenede kulture, og skaber dermed en bestemt "blanding". En nyere model omhandler salatskålen, hvori immigrantkulturer bibeholder nogle af deres unikke særpræg. I stedet for at smelte sammen med en forenet amerikansk kultur, blander de sig og skaber en heterogen blanding meget lig en salat som sammensættes af forskellige grøntsager.^[87]^[58] Der er for tiden meget politisk debat omkring den kulturelle assimilations fordele kontra pluralismens.

En vigtig del en amerikansk kultur, er den såkaldte American Dream ("den amerikanske drøm"): troen på at ved hjælp af hårdt arbejde, mod og selvbestemmelse kan en person få et bedre liv, uanset hvilken social klasse han/hun kommer fra.^[88]

[redigér] Madlavning

Hovedartikel: Amerikansk madlavning

Amerikansk madlavning bruger indfødte amerikanske ingredienser som kalkun, kartofler, majs og squash, som er blevet uadskillelige dele af den amerikanske kultur. Kendte symboler som æblepie, pizza og hamburger er ofte hentet fra, eller er, europæiske retter. Burrito og taco stammer fra Mexico. Soul food, som oprindeligt blev spist af de afrikanske slaver, er også en populær spise i USA.

[redigér] Kunst

Hovedartikel: Amerikansk kunst

I det 18. og tidlige 19. århundrede hentede amerikansk kunst det meste af sin inspiration fra Europa. Både malerier, skulpturer og litteratur så på Europa som et forbillede. Ved slutningen på den amerikanske borgerkrig, begyndte der at komme en mere hjemlig klang i amerikansk litteratur. Mark Twain, Emily Dickinson og Walt Whitman skrev alle om det amerikanske. Den visuelle kunst var langsommere om at finde sig egen distinktive amerikanske stil. Armory Show i New York i 1913, en udstilling som fremviste europæiske modernistiske kunstneres værker i USA, både chokerede offentligheden og påvirkede amerikansk kunst gennem resten af det 20 århundrede. Udstillingen havde den dobbelte effekt at den viste de amerikanske kunstnere at kunst handlede om at udtrykke sig, ikke kun æstetik eller realisme, og på samme tid viste den at Europa havde forladt sin konservative model med at vurdere kunstnere efter et strengt akademisk hierarki. Dette ansporede de amerikanske kunstnere til at finde en personlig stemme, og en modernistisk bevægelse dukkede op i USA. Alfred Stieglitz (1864–1946), fotograf, Charles Demuth (1883–1935) og Marsden Hartley (1877–1943), begge kunstmalere, hjælp med at etablere et amerikansk synbspunkt i les beaux-arts. Museum of Modern Art i New York, grundlagt i 1929, blev en demonstration af amerikansk og international samtidig kunst. Efter slutningen på 2. verdenskrig, skete der en drejning hvor New York de facto tog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris.

[redigér] Musik

Hovedartikel: Amerikansk musik

Musikken afspejler også landets forskellige kulturelle rødder gennem et bredt udvalg af stilarter. Rock, pop, soul, hiphop, country, blues og jazz er blandt landets internationalt kendte genrer. Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt.^[89]

[redigér] Sport

Hovedartikel: Amerikansk sport

Pro Bowl 2006. Amerikansk fodbold er den mest populære tilskuersport i USA.^[90]

Sport, og holdsport især, er en national fritidsinteresse. Amerikansk fodbold, baseball og basketball er meget populære på high school-niveauet. Professionel sport i USA er hård forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte udøvere.^[91] De fire store sportsgrene er baseball, amerikansk fodbold, ishockey og basketball. Baseball anses for at være fritidsinteressen; men siden begyndelsen af 1990'erne er amerikansk fodbold faktisk blevet den mest populære sportsgren i USA. Ishockey har også tabt popularitet for nyligt.

Andre sportsgrene som motorsport, lacrosse, fodbold, golf og tennis har manges interesse. USA er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det gælder de ny brætsportsgrene: surfboard, skateboard og snowboard. Otte Olympiader har fundet sted i USA. USA har vundet tredieflest medaljer ved vinter-OL med 218 (78 guld, 81 sølv og 59 bronze),^[92]^[93] og flest ved sommer-OL med 2.321 (943 guld, 736 sølv og 642 bronze).^[94]^[95]

[redigér] Fodnoter

↑ "US Population Now 300 Million and Growing". CNN. 17. okt 2006.
↑ Rank Order - Area. 2. november 2006. CIA World Factbook.
↑ Morse, Larry E., et al, Native Vascular Plants, Our Living Resources, U.S. Department of the Interior
↑ National Biological Service, Our Living Resources
↑ National Park Service, National Park Service Announces Addition of Two New Units, National Park Service News release (28. februar 2006)
↑ Republican Study Committee, Federal Land and Buildings Ownership, 19. maj 2005.
↑ "Paleoamerican Origins". 1999. Smithsonian Institution.
↑ Yanak, Ted and Cornelison, Pam. The Great American History Fact-finder: The Who, What, Where, When, and Why of American History. Side 114. Houghton Mifflin; 2. udgave: 27. august 2004. ISBN 0-618-43941-2
↑ Manifest Destiny- An interpretation of How the West was Won. Crossroads of Earth Resources and Society.
↑ Morrison, Michael A Slavery and the American West: The Eclipse of Manifest Destiny and the Coming of the Civil War. Side 176. University of North Carolina Press. ISBN 0-8078-4796-8.
↑ De Rosa, Marshall L. The Politics of Dissolution: The Quest for a National Identity and the American Civil War. Side 266. Transaction Publishers: 1. januar 1997. ISBN 1-56000-349-9
↑ Spielvogel, Jackson J. Western Civilization: Volume II: Since 1500. Side 708. Wadsworth Publishing: 10. januar 2005. ISBN 0-534-64604-2
↑ Eric Foner og John A. Garraty, The Reader's Companion to American History. Side 576. 21. oktober 1991. Houghton Mifflin. ISBN 0-395-51372-3.
↑ McDuffie, Jerome, Piggrem, Gary Wayne, and Woodworth, Steven E. U.S. History Super Review. Side 418. Research & Education Association: 21. juni 2005. ISBN 0-7386-0070-9
↑ World War II By The Numbers. The National WWII Museum, New Orleans.
↑ More costly than 'the war to end all wars'. David R. Francis, Christian Science Monitor. 29. august 2005].
↑ Walker, John F, og Vatter, Harold G The Rise of Big Government in the United States. Side 63. M.E. Sharpe: maj 1997. ISBN 0-7656-0067-6.
↑ ^18,0 ^18,1 Rudolph, John L. Scientists in the Classroom: The Cold War Reconstruction of American Science Education. Side 1. Palgrave Macmillan: 3. maj 2002. ISBN 0-312-29571-5.
↑ Klarman, Michael J. From Jim Crow to Civil Rights: The Supreme Court and the Struggle for Racial Equality. Side 552. Oxford University Press, USA: 4. maj 2006. ISBN 0-19-531018-7.
↑ Whitehouse.gov - President Bush Outlines Iraqi Threat
↑ FindLaw: USA's forfatning artikel IV
↑ Secretary of the Senate. United States Senate Art & History: Party Division in the United States Senate, 1789—Present.
↑ "Table 2 Aliens From Countries That Sponsor Terrorism Who Were Ordered Removed - 1. oktober 2000 til 31. december 2001". Februar 2003. USA's justitsministerium.
↑ "Active Duty Military Personnel Strength Levels". 2002.
↑ Anup Shah, High Military Expenditure in Some Places. Sidst opdateret 27. marts 2006. globalissues.org.
↑ Military. 1. juni 2006. CIA Factbook.
↑ Truth and Politics. Relative Size of US Military Spending from 1940 to 2003. Retrieved on 26. maj, 2006.
↑ U.S. Department of Defense Base Structure Report, Fiscal Year 2005 Baseline.
↑ Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer; Aleuterne og de ubeboede nordvestlige hawaiianske øer er ikke vist.
↑ Statistics about Business Size from the U.S. Census Bureau.
↑ Index of Economic Freedom 2006 af Heritage Foundation.
↑ US Census Bureau news release in regards to median income. Retrieved on 29. juni 2006.
↑ "Toward a Learning Economy" af Stephen A. Herzenberg, John A. Alic og Howard Wial. 2006. Toward a Learning Economy.
↑ Frazier, Ian. Great Plains. Side 9. 4. maj 2001. Picador; 1. Picado udgave. ISBN 0-312-27850-0
↑ The United States International Travel Industry- Key Facts About Inbound Tourism. 8. maj 2000. ITA Office of Travel & Tourism Industries.
↑ Income Distribution in Europe and the United States by A B Atkinson. September 1995. Nuffield College i Oxford.
↑ Economy. 13. juni 2006. CIA World Factbook.
↑ [1]. September 2005. Fraser Institute.
↑ "Ever Higher Society, Ever Harder to Ascend: Whatever Happened to the Belief That Any American Could Get to the Top" The Economist. 29. december 2004.
↑ "Intergenerational Mobility in Europe and North America" Jo Blanden, Paul Gregg og Stephen Malchin. April 2005.
↑ "Do Poor Children Become Poor Adults? Lessons from a Cross Country Comparison of Generational Earnings Mobility" Miles Corak. Marts 2006.
↑ "What Research Says About Unequal Funding for Schools in America" Bruce Biddle and David C. Berliner. Vinteren 2002.
↑ "An Economic Perspective on Urban Education" William G. Gale, Meghan McNally, and Janet Rothenberg Pack. Juni 2003.
↑ New York Times. (Late Edition (East Coast)). New York, N.Y.: 15. maj 2005. s. 1.1
↑ "Rich-Poor Gap Gaining Attention" Peter Greier. Christian Science Monitor. 14. juni 2005.
↑ Research and Development (R&D) Expenditures by Soure and Objective: 1970 to 2003, U.S. National Science Foundation.
↑ Apollo 30th Anniversary. 20. september 2002. NASA.
↑ The National Human Genome Research Institute. 2006. National Human Genome Research Institute- National Institutes of health.
↑ Rank Order- Roadways. 20. april 2006. CIA World Factbook.
↑ CIA factbook, Rank Order - Railways
↑ ^51,0 ^51,1 ^51,2 People. 12. juni 2006. American Fact Finder.
↑ Yahoo, News; rough nature of US population estimates. 17. oktober 2006
↑ "United States -- Urban/Rural and Inside/Outside Metropolitan Area". United States Census 2000. 29. maj 2006.
↑ Income in the United States, US Census Bureau. Retrieved on 16. september 2006.
↑ Income distribution, US Census Breau. Retrieved on 16. september 2006.
↑ Table 2. Ancestries With 100,000 or More People in 2000: 1990 and 2000. Ancestry: 2000 - Census 2000 Brief. 29. maj 2006.
↑ USA QuickFacts fra US Census Bureau
↑ ^58,0 ^58,1 ^58,2 ^58,3 Adams, J.Q.; Pearlie Strother-Adams (2001). Dealing with Diversity. Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X.
↑ Figure 2 - Fifteen Largest Ancestries: 2000. 2000. U.S. Census Bureau. 30. Maj 2006.
↑ Native American population in the United States. Retrieved on 2006-07-06.
↑ "Tribal trends" by Douglas Clement. Marts 2006. fedgazette.
↑ Population & Economic Strength. USA's spanske handelskammer. 2. maj 2006.
↑ "Latino Religion in the U.S.: Demographic Shifts and Trends" by Bruce Murray. 5. januar 2006. FacsNet.
↑ Krug, E.G, K.E. Powell, L.L. Dahlberg (1998). "Firearm-related deaths in the United States and 35 other high- and upper-middle income countries". International Journal of Epidemiology 7: s. 214-221.
↑ The Seventh United Nations Survey on Crime Trends and the Operations of Criminal Justice Systems (1998 - 2000). United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC). Retrieved on 11. august 2006.
↑ Crime comparisons between Canada and the United States. Statistics Canada.
↑ U.S. Census Bureau, Statistical Abstract of the United States: 2006, Section 1 Population (engelsk) (pdf) 59 sider. U.S. Census Bureau. Retrieved on 16. oktober, 2006.
↑ 27 States Have Made English Official (25 State Laws Still in Effect). Englishfirst.org.
↑ Statistical Abstract of the United States: page 47: Table 47: Languages Spoken at Home by Language: 2003. Retrieved on 11. juli 2006.
↑ http://www.census.gov/prod/www/religion.htm
↑ ARWU2005 Statistik af Shanghai Jiao Tong university. 5. oktober 2006
↑ Programme for International Student Assessment 2003, 11. juli 2006
↑ A First Look at the Literacy of America’s Adults in the 21st Century, USA's undervisningsministerium, 2003. 5. oktober 2006]]. 2% har ikke basale læsefærdigheder og 14% mangler basale forståelsesfærdigheder.
↑ Educational attainment according to the US Census Bureau, 2003.
↑ "Overall Health system attainment in all Member States 1997. World Health Organization.
↑ OECD Health Data 2000: A Comparative Analysis of 29 Countries (Paris: OECD, 2000); se også "The US Healthcare System: The Best in the World or Just the Most Expensive? 2001. The University of Main.
↑ CIA Factbook, Sweden health. Retrieved on 31. oktober 2006.
↑ CIA factbook, Germany health. Retrieved on 31. oktober 2006.
↑ CIA factbook, France health. Retrieved on 31. oktober 2006.
↑ CIA factbook, US health. Retrieved on 31. oktober 2006.
↑ [2]
↑ "Obesity cost US $75bn, says study" by Jannat Jalil. 21. januar 2004. BBC News.
↑ Health, United States, 2006. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics.
↑ Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2005. U.S. Census Bureau
↑ "Illness And Injury As Contributors To Bankruptcy", af David U. Himmelstein, Elizabeth Warren, Deborah Thorne og Steffie Woolhandler, udgivet i Health Affairs journal i 2005.
↑ The Benefits of Medical Research and the Role of the NIH
↑ Joyce Millet, Understanding American Culture: From Melting Pot to Salad Bowl. Cultural Savvy.
↑ Boritt, Gabor S. Lincoln and the Economics of the American Dream. Side 1. December 1994. University of Illinois Press. ISBN 0-252-06445-3.
↑ Provine, Rob med Okon Hwang og Andy Kershaw. "Our Life Is Precisely a Song" i Rough Guide to World Music, Volume 2, s. 167. ISBN 1-85828-636-0.
↑ Maccambridge, Michael. America's Game : The Epic Story of How Pro Football Captured a Nation. 26. oktober 2004. Random House. ISBN 0-375-50454-0
↑ "The Best-Paid Athletes". 24. juni 2004. Forbes.com.
↑ All-Time Medal Standings, 1924–2002. Information Please.
↑ Turin 2006 Medal Table.
↑ All-Time Medal Standings 1896–2000. Information Please.
↑ Athens 2004 Medal Table.

[redigér] Yderligere læsning

Davenport, Frances Gardiner. European Treaties Bearing on the History of the United States and Its Dependencies to 1648, Washington, D.C., Carnegie Institution of Washington, 1917-37 - Google Books. Genudgivelse, 4 bind (oktober 2004), Lawbook Exchange, ISBN 1-58477-422-3
Johnson, Paul M. A History of the American People. 1104 sider. Harper Perennial: 1. marts 1999. ISBN 0-06-093034-9.
Litwak, Robert S. Rogue States and U.S. Foreign Policy : Containment after the Cold War. 300 sider. Woodrow Wilson Center Press: 1. februar 2000. ISBN 0-943875-97-8.
Nye, Joseph S. The Paradox of American Power : Why the World's Only Superpower Can't Go It Alone. 240 sider. Oxford University Press, USA: 1. maj 2003. ISBN 0-19-516110-6.
Pierson, Paul. Politics in Time: History, Institutions, and Social Analysis. 208 sider. Princeton University Press: 9. august 2004. ISBN 0-691-11715-2.
Reid, T. R. The United States of Europe: The New Superpower and the End of American Supremacy. 320 sider. The Penguin Press HC: 4. november 2004. ISBN 1-59420-033-5.
Susser, Ida, and Patterson, Thomas C. (editors). Cultural Diversity in the United States: A Critical Reader. 476 sider. Blackwell Publishers: December 2000. ISBN 0-631-22213-8.