Almindelig Ædelgran
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Almindelig Ædelgran (Abies alba).
|
|||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
Almindelig Ædelgran (Abies alba) er et stort stedsegrønt nåletræ. Væksten er helt ret med en gennemgående stamme. Kronen er kegleformet og slank. Barken er grå og temmeligt glat med harpiksholdige blærer. Gammel bark sprækker op i firkantede plader. Knopperne er ægformede, rødbrune og lidt fedtede. Nålene er uens lange, og de sidder tydeligt toradet på skuddet. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden har to hvide striber. Nålene mangler spids. Koglerne sidder ret tæt på grene nær toppen. De er oprette og cylindriske med afrundet top. Farven er først grøn, senere rødbrun. Frøene modner godt og spirer villigt her i landet.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af kraftige og dybtgående hovedrødder. Træet er kun lidt modtageligt for de alvorlige vedsvampe: Rodfordærver og Honningsvamp.
- Størrelse
40 x 12 m (40 x 20 cm/år).
- Hjemsted
Almindelig Ædelgran findes på mineralrig bund overalt i de mellemeuropæiske bjergskove, hvor der er mere end 600 mm nedbør, bl. a. sammen med Ahorn, Aksel-Røn, Almindelig Bøg, Europæisk Lærk, Rød-Gran og Skov-Fyr.