Almindelig Kongebregne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kongebregne (Osmunda regalis)
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Almindelig Kongebregne (Osmunda regalis) er en staude med en buskagtig vækst. Bladene danner en uregelmæssig, grundstillet roset. De er dobbeltfinnede med en bladfod, som bærer brede flige. De ovale småblade er enten helrandede eller fint takkede. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. De sporebærende skud består af oprette, størkt omdannede blade, hvor de øverste dele er meget smalle og helt dækket af sporehuse. Disse blade mangler grønkorn og får efterhånden en gyldentbrun farve.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en lodret jordstængel og kragtige, trævlede siderødder. Arten er rødlistet i Danmark.
- Højde x bredde
1,80 x 1,80 m (180 x 180 cm/år). Heri ikke medregnet de forholdsvist få skud fra roden.
- Hjemsted
Planten hører hjemme i fugtige egne i alle temperedede egne af verden med undtagelse af Sydøstasien og Australien. Overalt er den knyttet til skyggede eller fugtige biotoper, og i Danmark findes den f.eks. i Holmegaards mose på Sjælland fsammen med bl.a. Almindelig Rosmarinlyng, Almindelig Tranebær, Bakke-Gøgelilje, Hvid Næbfrø, Klokke-Lyng, Mose-Bølle, Mose-Pors, Otteradet Ulvefod, Rundbladet Soldug, Skovstjerne, Sod-Siv, Sump-Hullæbe, Tue-Kæruld og Vibefedt.