Anetavle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anetavle er en oversigt over en persons forfædre (aner) tilbage i tiden. I anetavler opfører man kun forældrelinjer.
Den person man begynder med, kaldes probanden. Det er altså ham eller hende, hvis forfædre man skal afstamningsforholdet til.
Da antallet af personer hele tiden doblet op for hvert slægtsled (2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre), kan anetavlen hurtigt blive omfattende.
I anetavler skriver man personens navne. Man kan også tilføje fødsels- og dødsdato, samt fødested og dødssted eller begravelsessted.
- Faderen og de mandlige slægtsmedlemmer skrives altid til venstre for de kvindelige.
- I 3. række skrives de 4 bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor).
- I 4. række skrives de 8 oldeforældre (farfars far, farfars mor osv.)
- I 5. række skrives de 16 tipoldeforældre (farfars farfar osv).
- Herefter kan man, hvis pladsen tillader, fortsætte med de 32 tiptipoldeforældre (benævnes også tip2-oldeforældre) og så videre.
Der findes forskellige varianter af anetavler.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Den numeriske variant
Den numeriske variant betegnes som Kekule von Stradonitz' system, efter en tysk genealog. Dette system bruges mest i Danmark.
I den numeriske variant giver anerne forløbende numre. Probanden får nummer 1, hans far nummer 2, hans mor nummer 3, hans farfar nummer 4 og så videre.
Mændene vil dermed altid få et lige nummer - i modsætning til nutidens CPR-nummer, hvor kvinder har et lige endetal.
[redigér] Anebrøken
Den anden variant er anebrøken, der blev introduceret af Ottokar Lorenz.
Her angiver tælleren i brøken (tallet til venstre) antallet af personer i den generation, mens nævneren (tallet til højre) er fortløbende. startende med 1 yderst til venstre for hver anegeneration.
For mænd vil nævneren altid være et ulige tal, og for kvinder et lige tal. I modsætning til den numeriske variant.
- Anebrøken 8/3 angiver eksempelvis, at det er probandens oldeforældre generation (der er 8 oldeforældre), og tallet 3 at det er probandens farmors far.
Anebrøkerne er i illustrationen angivet med røde tal.
I | II | III | |
---|---|---|---|
far | farfar | farfars far | |
farfars mor | |||
farmor | farmors far | ||
farmors mor | |||
mor | morfar | morfars far | |
morfars mor | |||
mormor | mormors far | ||
mormors mor |
[redigér] Se også
[redigér] Kilder, Litteratur
- Worsøe, Hans E., Politikens håndbog i slægtshistorie, Politiken 1994
- Fabritius, Albert, Haandbog i Slægtsforskning, 1963