Asetro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Guden Tor

Asetro/asatro er en religion, hvor de gamle norrøne magter indtager en central rolle. Asatroen går under mange forskellige navne, herunder bl.a. den gamle skik, den forne sæd (eller Forn siðr), seden, folketro, vættetro, alfetro og vanetro og ikke mindst Nordisk mytologi.

Der er efterhånden en del nutidige dyrkere af asatro i Danmark. Nogle af disse er samlet i Asatrofællesskabet i Danmark og der er efterhånden 500 medlemmer i Forn Siðr, et statsgodkendt trossamfund for ase- og vanetroende. Lignende organiseringer findes på Island og i Norge. Dertil er der en del, der vælger at praktisere for sig selv – enten enkeltvis eller i små grupper.

Asatroen dyrker ase- og vaneguderne, som man finder i den nordiske mytologi, samt forskellige dise- og vættefolk. Disse omtales generelt som "Magterne". Magterne hyldes gennem blòt, der ofte foregår i en indviet kreds af udøvere, der hilser guder, diser/vætter eller forfædrene ved at drikke en skål for dem.

De vigtigste skriftlige kilder til asetroen er den ældre Edda og den yngre Edda. Især dén del af den ældre Edda, der kaldes Havamál, bruges til at definere grundelementerne i troen. Dertil kommer beretninger fra datidens historikere, som f.eks Adam af Bremen og Tacitus som beretter om de blodige masse ofringer af uskyldige i henholdsvis Lejre og Uppsala i Sverige. Dette blev der sat stopper for da kristendommen blev indført.

Der er ikke nogen enkelt fortolkning af de norrøne tekster inden for de asatros miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende og udøve troen på den måde, man finder passende. Som der står i den sidste del af Forn Siðrs "trosbekendelse":

Gudernes ansigt

ingen kender

vi laver et billede

som ligner os selv,

vi ser det samme,

men ser forskelligt,

ingen kan sige

hvis syn der er sandest.

Derfor vil man få forskellige svar fra de asatro, hvis man spørger dem om deres tro. I miljøet er der respektfuld og venlig uenighed om tolkningerne, men alle er enige om at hylde guderne.