Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet.
Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Nationalmelodi: Der er et yndigt land

Hovedstad København (se Danmarks hovedstæder
55°43′ N 12°34′ E

Største by København

Officielle sprog Dansk¹

Regeringsform

Statsoverhoved
Statsminister

Konstitutionelt monarki
Dronning Margrethe II
Anders Fogh Rasmussen

Statsdannelse I forhistorisk tid

Areal
• Total
• Vand (%) 43.094 km² (nr. 131)
1,6 %

Indbyggertal
• 2007 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 5.447.084 (nr. 106)

126,40/km² (nr. 78)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
190 mia. USD (nr. 27)
34.718 USD (nr. 6)

Valuta Krone (DKK)

Tidszone
• Sommer (DST) CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)

Internetdomæne

.dk

Telefonkode +45

¹ Sammen med grønlandsk i Grønland og færøsk på Færøerne, foruden tysk, der er et anerkendt og beskyttet mindretalssprog i det sydlige Danmark.

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.

Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 443 navngivne øer og holme, hvoraf de 76 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager). De geografiske yderpunkter for Danmark er 57°44'55"N og 54°33'31"N samt 8°4'36"Ø og 15°11'59"Ø. Der er 452 km mellem Danmarks vestligste og østligste punkt, og 368 km mellem det nordligste og sydligste punkt. Fra det vestligste punkt til København er der ca. 300 km.

[redigér] Historie

Uddybende artikler: Danmarks forhistorie og Danmarks historie

[redigér] Forhistorie til vikingetid

Man kan sige, at dansk forhistorie begyndte ved forsiden af den indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen langsomt afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø. Forhistorien sluttede med vikingetiden, som vel nok er den periode, hvor Danmark har været mest magtfuldt.

[redigér] 1047-1536

Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder, som blev en periode, hvor kontakten med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Tre forhold vejede tungt: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.

Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.

[redigér] 1536-1660

Renæssancen betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi reformationen blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, men meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland. Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene (Freden i Roskilde) i 1658.

[redigér] 1660-1849

Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang, der blev afbrudt, da englænderne tog den danske flåde. Dette og Københavns bombardement tvang Danmark i armene på Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) tabte landet Norge, der trådte i union med Sverige. Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen).

Den grundlovgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.

Danmark var stadig ét rige bestående af det dansktalende kongerige, det delvist danske hertugdømme Slesvig, og de tysktalende hertugdømmer Holsten og Lauenburg. I forbindelse med revolutionerne i Europa (1848) fik Danmark en fri forfatning i 1849. Der blev indført frie valg, men fra da af var problemet, at mens de danske nationalliberale ønskede sig en dansk helstat, så ønskede de nationalliberale i Slesvig og Holsten en stærkere tilknytning til Tyskland. Det førte til et slesvig-holstensk oprør mod riget, hvad der blev besvaret med våbenmagt i den 1. Slesvigske Krig. Da Danmark fik støtte fra England, og da krigens forløb faldt ud til dansk fordel, blev status quo genoprettet. De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Nu havde landet ikke engelsk støtte, skandinavismen førte heller ikke til militær hjælp, og den danske hær led en række ydmygende nederlag. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Nordslevig. Dermed var Danmark blevet en rent dansk småstat.

[redigér] 1849-1945

Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene. Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen) en forøget købekraft hos landbefolkningen, og da udstykningen medførte et overskud af mennesker, fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. Husning af disse mange tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række epidemier hærgede København og de større provinsbyer. Ved kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene, og trods nederlag i storkonflikten i 1897 havde arbejderbevægelsen styrke nok til, at man fik forbedret arbejdernes vilkår på længere sigt.

Danmark havde held til at holde sig uden for den 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til arbejdsløse, invalide og uforsørgede kvinder og børn. Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945. I 1943 erklærede Island sig som selvstændig nation. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.

[redigér] 1945-1990

I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949), mens Sverige forblev neutralt, hvad der knuste drømmen om et Nordisk forsvarsforbund. Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.

[redigér] 1990-2007

Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udlændinge, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere. I begyndelsen blev det betragtet som et rent praktisk problem at huse og integrere disse mennesker fra fremmede kulturer, men efterhånden stod det klart, at der måtte skabes en langt mere bevidst politik overfor de problemer, som tilstrømningen havde skabt. Diskussionen om den rigtige politik foregår stadig (2007), og den har skabt alvorlige skel i befolkningen.

[redigér] Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie

Den danske regent er for tiden dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.

Der bor ca. 5,4 mio. mennesker i Danmark, hvoraf over en tredjedel bor i Hovedstadsområdet.

I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt) samt tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.

Som følge af strukturreformen 2007 fra 1. januar 2007 blev 13 amter nedlagt og erstattet af en opdeling af landet i 5 regioner, mens 270 kommuner blev reduceret til 98 ved kommunesammenlægninger.

Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.

Se også: Folketingsvalg 2005

[redigér] Danmarks 50 største byområder efter antal indbyggere i 2006

NASA: Danmark, 15.3.2002

Detaljeret billede af Danmark, og danske byer

Kongeriget Danmark

Hovedstadsområdet - 1.230.607
Århus - 228.674
Odense - 152.060
Aalborg - 121.540
Esbjerg - 71.886
Randers - 55.909
Kolding - 55.045
Horsens - 50.983
Vejle - 49.928
Roskilde - 45.807
Herning - 44.437
Silkeborg - 41.300
Næstved - 41.150
Greve Strand - 41.093
Hørsholm - 37.100
Fredericia - 37.074
Helsingør - 35.075
Køge - 34.476
Viborg - 34.114
Holstebro - 31.955
Slagelse - 31.778
Taastrup - 31.068
Hillerød - 28.941
Sønderborg - 27.391
Svendborg - 27.199
Holbæk - 25.622
Hjørring - 24.813
Frederikshavn - 23.636
Haderslev - 21.140
Skive - 20.572
Ishøj - 19.468
Ringsted - 18.934
Birkerød - 18.846
Nykøbing Falster - 16.859
Åbenrå - 16.409
Kalundborg - 16.035
Nyborg - 15.844
Lillerød - 15.342
Korsør - 15.094
Ikast - 14.780
Solrød Strand - 14.682
Frederikssund - 14.609
Grenå - 14.319
Nakskov - 13.949
Rønne - 13.840
Skanderborg - 13.760
Middelfart - 13.734
Stenløse - 13.406
Værløse - 13.109
Thisted - 13.105

Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk.

Danmarks befolkningstal 1. oktober 2006: 5.444.203 (128.47/km² landareal).

[redigér] Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer.

Grænsestrækning på land totalt: 69 km

Landegrænser: Tyskland 69 km

Kystlinje: 7.314 km

Religion: lutheranisme 84.7%, islam ca. 2.3%, katolicisme 0.6%, andre 12.4%

[redigér] Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.

Terræn: Lavland med sletter, bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men ofte er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Den højeste temperatur som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4°c, hvilket blev målt i August 1975 ved Karup. Den laveste temperatur, som nogen sinde er blevet målt på dansk jord, blev målt i Thy i Januar måned 1982 til -31,2°c.

[redigér] Højdeforskelle

Laveste punkt på landjorden er Lammefjord med -7,5 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m beliggende ti km sydvest for Skanderborg. Alle tre høje er beliggende i samme område.

[redigér] Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus ler, moler, sand, ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

[redigér] Jordfordeling

Opdyrket jord: 60%.Det er Europas højeste andel.Det samlede landbrugsareal er 28,897 km². Blivende afgrøder: 0% blivende græsgange: 5%
skov og skovstrækninger: 14%
Andet: 25% (1993 est.)
Bebygget areal: 4,350 km² (1993 est.)

[redigér] Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

[redigér] Økologi

For dele af den danske befolkning har muligheden for at købe økologiske varer fået stor betydning. Markedet for disse er stadigt voksende. Det er både frugt, grøntsager og kød som skal være økologisk. Varer som er økologiske bliver mærket således at de kan genkendes.

[redigér] Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.