Besættelseszoner efter anden verdenskrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Efter Anden Verdenskrig blev Tyskland af de allierede (Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen) delt i fire besættelseszoner, ligesom området øst for Oder-Neisse-linjen tilfaldt Polen, mens Königsberg med bagland tilfaldt Sovjetunionen.

Hovedstaden Berlin blev som noget særligt delt imellem de fire allierede, selvom den lå dybt inde i den sovjetiske besættelseszone. I 1948 førte den begyndende kolde krig til, at Sovjetunionen blokerede for trafik gennem den sovjetiske zone til Berlin. De øvrige allierede etablerede derfor en luftbro til Vestberlin, hvilket efter 324 dage fik Sovjetunionen til at ophæve blokaden.

I 1949 blev Vesttyskland dannet af de britiske, franske og amerikanske besættelseszoner, mens den sovjetiske besættelseszone lidt senere samme år blev til DDR. Vesttyskland og DDR blev dog først fuldt suveræne stater i henholdsvis 1955 og 1954.

Saarland blev først en del af Vesttyskland i 1957.

Britiske besættelseszone

Franske besættelseszone

Amerikanske besættelseszone

Sovjetiske besættelseszone

[redigér] Besættelseszoner i Østrig

Østrig, der fra 1938 havde været del af Nazityskland, deltes på tilsvarende vis. Besættelsen af Østrig ophørte i 1955.

Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.