Beton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Beton er en kunstigt frembragt hård masse af sand, små sten, vand og cement. En blanding bestående af 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele sten giver en beton, der kan bruges til betongulv. Afhængig af den ønskede egenskab varieres der med mængden af sand og sten.

Beton har en meget høj trykstyrke, hvilket er godt udnyttet i en lodret søjle. Skal beton anvendes til en vandret bjælke, er det nødvendigt at ilægge stålstænger, der kan optage trækket. Dette kaldes armeret beton. I visse gulvtyper tilsættes syntetiske fibre. Dette materiale kaldes fiberbeton eller fiberarmeret beton.

Beton blev opfundet af romerne og brugt blandt andet i Pantheons kuppel, men romernes betonopskrift gik tabt.

Når betonkonstruktioner rives ned, har man tidligere været nødt til at deponere brokkerne i en nedlagt grusgrav eller andre steder, hvor der var plads til en stor bunke ubrugeligt affald. I dag bruges en del beton igen som vejunderlag i form af genbrugsstabil.

[redigér] Se også

• Mørtel

[redigér] Ekstern henvisning

• Betonens historie (på engelsk)
• Hypotese: Historisk kemi: Bygningen af Keops pyramide Af Erik Larsen, Kemisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (pdf) Citat: "...Det er svært at forstå, at der blev lavet beton for ca. 5.000 år siden...luftbobler i materialet...Den store Sphinx er således også støbt...I støbeprocessen, der førte til de kalksten, som udgør Keops pyramide...Produktet svarer til en zeolith...Stenen ligner efter hærdning en kalksten..."

Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.