Blodhund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En blodhund er en hunderace oprindeligt fra Belgien. På trods af navnet er denne race ikke mere aggresiv end gennemsnittet. Navnet har den fået på grund af sit ædle blod: den er en ægte racehund uden islæt af andre racer. Blodhunden er en støver.
Blodhunden har ifølge FCI Belgien som oprindelsesland, og standarden er som følge heraf belgisk. I Belgien hedder racen Sankt Hubertushund. Er du interesseret i at om læse standarden kan denne rekvireres hos Dansk Kennel Klub. Det skal bemærkes at England og USA har egne standarder for racen, – afvigelserne er dog minimale.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Blodhunden er ifølge sagn opstået, da adelsmanden François Hubert efter sin unge kones død gik i kloster, hvor han bl.a. viede sit liv til avl af hunde. François blev senere ophøjet til helgen, Sankt Hubertus, og er i særdeleshed kendt som jagtens skytshelgen, han fejres den 3. november med bl.a. Hubertusjagt. Noget litteratur fortæller at blodhunden har samme stamfader som mastifferne, men som følge af bevidst avlsarbejde på franske klostre med at fremavle brugsegenskaber, specielt jagt, opstod der flere lokale varianter af drivende jagthunde. Sankt Hubertushunden var en af dem. Racen som vi kender den i dag, må dog sikkert tilskrives England, som har udviklet hunden til den temmelig ekstreme, men alligevel hensigtsmæssige type den er.
[redigér] Udseende
Blodhunden er en majestætisk udseende hund, med masser af løst skind, den er tung og massiv, med langsomme og værdige bevægelser. Hovedet er dog nok det mest karakteristiske ved racen, det er velformet, stort i alle dimensioner undtagen bredden, det tilkendegiver storhed og værdighed med sine karakteristiske folder, hængende læber, lange ører og sigende øjne. Hunden har en forholdsvis dyb, bred og lang brystkasse, en solid og bred ryg og en hale der skal bæres i en elegant kurve højere end ryglinien. Den har kraftige benstammer med velformede fødder (som løvepoter), er velvinklet og skal have et godt forbryst. Der finde flere farvevarianter bl.a. black and tan, rød og lever. De forskellige standarder er lidt forskellige med beskrivelsen af farverne, men det forhindrer ikke samarbejdet på tværs af de forskellige sammenslutninger. Skulderhøjden for hanner er ca. 67 cm. og for tæver ca. 60 cm, en velvoksen han kan nemt snige sig op på en vægt over 50 kg.. Størrelsen varierer meget og mange blodhunde, mine egne inklusive, er på den gode side af hvad standarden beskriver. Personligt ser jeg gerne en stor, men stadig velproportioneret hund.
[redigér] Temperament
Blodhunden har et roligt temperament. Den er vagtsom uden at være en vagthund, men samtidig ved den godt hvad der tilhører den og dens familie. Den fremtræder stolt og stædig, og får den lov sætter den sine helt egne regler for hvad den må og ikke må. Blodhunden er en børnevenlig, kærlig og loyal hund, som trives bedst ved at blive optaget i familien på lige fod med de tobenede familiemedlemmer. Det kræver den simpelthen! Den har en blød psyke, og tåler ikke hård opdragelse. Opdragelse skal være noget positivt. Stædighed og venlighed er blandt andet det, der gør den til en fremragende eftersøgningshund.
[redigér] Anvendelse
Blodhunden er som nævnt en støver, i England har racen været anvendt til bl.a. hjortejagt, hvor de arbejdede i "pack"(en stor samling hunde) . Deres findes fortsat blodhundepacks i England, men så vidt jeg ved bruges de mest til at vise hundens jagtmæssige egenskaber. Det blodhunden er mest kendt for, og det den anvendes til er eftersøgning af mennesker. Hunden anvendes ikke af det danske politi, men i bl.a. USA er det en selvfølgelighed for politiet, at anvende denne fantastiske firbenede næse til sporarbejde. Blodhunden kan i modsætning til andre tjenestehunde ikke anvendes til andet en sporing, da den med sit blide temperament absolut ikke er en angrebshund. I Danmark foregår sporingsaktiviteterne i Dansk Blodhunde Klubs(DBK) regi. DBKs regioner arrangerer sporingskonkurencer forskellige steder i landet, hvor der konkurreres i forskellige klasser fra "kravlegård" til "professionel", sporenes alder og længde varierer fra ½ time gammelt og 500 meter langt til 24 timer gammelt og ca. 3 km . langt. Regionssporingerne afvikles på en måde så alle kan deltage, og enhver blodhund bør deltage for at få tilfredsstillet sine sanser. Der spores efter mennesker (kaldet løber) og det foregår på den måde at løber efterlader sig en genstand på startstedet, herefter følger løber en rute, angivet af sporets dommer. Når sporet har den alder, der svarer til hundens sporingsklasse, får hunden lov at snuse til genstanden og ved hjælp af færden fra denne, skal hunden finde løberen, som typisk vil få en overordentlig kærlig markering. Under sporingen bærer hunden en speciel sporsele, hvori føreren har sat sin ca. 10 meter lange sporline. I Danmark sporer hundene altid i line. At spore er et medfødt talent, men skal hunden præstere optimalt skal der trænes. Udover ovennævnte spor afvikles der Sporprøver, Brugshundeprøve og Certifikatspor. Sporprøven skal bestås før hunden kan blive Dansk Udstillingschampion. Brugsprøven giver adgang til udstillingers brugshundeklasse. Certifikatsporinger er konkurrencer om certifikater til titlen Dansk Sporingschampion. Det skal kraftigt pointeres at sporinger ikke kun er for konkurrencens skyld, men at det absolut ligeså meget er for at hunden kan få lov til at bruge alle sine sanser så realistisk som muligt. Jeg tror man skal opleve hunden for fuldt ud at forstå hvad jeg mener.
[redigér] Dansk Blodhunde Klub
Dansk Blodhunde Klub er en specialklub under Dansk Kennel Klub. Udover at arrangere sporinger, afholder DBK også udstillinger, udgiver medlemsblad, ligesom den varetager racens tarv i Danmark. Næsten alle blodhundeejere i Danmark er medlemmer af klubben, og langt de fleste er aktive, speciel mht. til sporinger. Udover samværet med andre hunde og deres forældre, er det også stedet, hvor man deler sine oplevelser med ligestillede. Regionalsporingerne er stedet, hvor vi alle overøser hinanden med gode råd, og samtidig får lov at opleve hundene når de trives allerbedst, med næsen i jorden. Der er ca. 60-70 blodhunde i Danmark.
