Boris Spasskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Boris Vasiljevitj Spasskij (hvis efternavn også ses gengivet Spasski) (Бори́с Васи́льевич Спа́сский), født 30. januar 1937) er sovjetisk skakspiller og tidligere verdensmester.

[redigér] Biografi

Han er født i Sankt Petersborg og lærte at spille skak i femårsalderen.

Som attenårig vandt han juniorverdensmesterskabet i en turnering herom, der fandt sted i Antwerpen i Belgien og blev udnævnt til stormester.

Spassky ansås som en spiller, der beherskede alle spillemåder uden at være specielt kendt som taktiker, forsvarsspiller etc. Denne "universelle stil" indbragte ham mange sejre over andre førende stormestre. For eksempel lykkedes det ham i finalematchen i kandidatturneringen (i Tbilisi, 1965 - om retten til møde verdensmesteren i en kamp om verdensmesterskabet) mod den legendariske taktiker Mikhail Tal at styre spillet ind i rolige stillinger, hvor Tal's taktiske styrke ikke kunne udfolde sig. Hans gevinst i denne match førte til hans første match om verdensmesterskabet mod Tigran Petrosjan i 1966. Spassky tabte matchen med 3 gevinster mod Petrosjans 4, mens 17 partier blev remis. I de følgende to år fortsatte Spassky sit succesfulde spil og opnåede igen retten til at udfordre Petrosjan. Hans fleksible stil, hvor han tilpassede sit spil til Petrosjans defensive spillemåde, var nøglen til hans sejr over Petrosjan, hvor han vandt verdensmesterskabet med to points forspring i VM-matchen i 1969.

Spasskys regeringstid som verdensmester varede kun tre år, idet han tabte til Bobby Fischer fra USA i VM-matchen i skak 1972, den såkaldte århundredets match. Opgøret fandt sted i Reykjavík på Island, mens den kolde krig var på sit højeste, og blev derfor et symbol på den politiske konfrontation mellem de to supermagter. Fischer vandt som nævnt, og Spassky vendte tilbage til USSR i unåde. Han fortsatte med at spille og vandt adskillige mesterskaber, hvorunder Skakmesterskabet for Sovjetunionen 1973. I kandidatturneringen 1974 tabte Spassky i Leningrad til den energiske Anatoly Karpov +1 -4. Karpov havde ellers offentligt udtalt, at Spassky var ham overlegen, men efter adskillige spil havde Karpov samlet tilstrækkeligt med points til at vinde matchen.

Spasskys seneste år har vist en tilbageholdenhed med helt at hellige sig skak. Han har i stedet stillet sig tilfreds med at kunne basere sig på sit naturlige talent for spillet og undvige det hårde arbejde ved brættet. VM-matcherne i 1972 og kandidatturneringsmatcherne i 1974 mod Karpov var hans sidste højdepunkter. Victor Korchnoi overgik ham herefter også i spillestyrke. Fra 1976 har Spassky været bosat i Frankrig med sin tredje hustru, og han blev fransk statsborger i 1978.

I 1992 dukkede Fischer op igen efter tyve års fravær fra skak og arrangerede århundredets revanchematch mod Spassky i Montenegro og Belgrad—en revanchematch for VM-matchen i 1972. På dette tidspunkt var Spassky nummer 106 på FIDEs rangliste, mens Fischer på grund af sit lange fravær slet ikke var på listen. Matchen var nok Spasskys sidste store udfordring, og han tabte den med resultatet +5 -10 =15.