CIA
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se CIA (flertydig). (artikler, som begynder med CIA)
Central Intelligence Agency, ofte forkortet CIA, er det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger. CIA har ansvar for indsamling og analyse af efterretning om udenlandske statssmagter, selskaber og personer. Etaten har også en betydelig paramilitær organisation.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Organisation
CIA er organiseret i tre direktorater og et antal mindre enheder, kontorer og afdelinger.
- Direktoratet for efterretning (Directorate of Intelligence) er den analytiske afdeling i CIA, ansvarlig for produktion og formidling af efterretning om centrale udenrigsspørgsmål.
- Direktoratet for videnskab og teknologi (Directorate of Science and Technology) frembringer og anvender innovativ teknologi til støtte for indsamling af efterretning.
- Direktoratet for operationer (Directorate of Operations) er ansvarlig for den skjulte indsamling af efterretning.
[redigér] Historie
CIA blev dannet i 1947 af præsident Harry S. Truman. CIA var en efterfølger af Office of Strategic Services (OSS) fra Anden verdenskrig. OSS blev opløst i 1945. Den nye organisation skulle ligge under præsidentens kontrol. De militære og FBI var imod at det skulle dannes en ny efterretningsorganisation. Alligevel blev Central Intelligence Agency og National Security Council dannet i september 1947.
I 1949 kom Central Intelligence Agency Act. Denne lov gav CIA anledning til at bruge hemmelige skattemæssige og administrative procedurer i sit arbejde. Loven fratog også CIA begrænsinger i brug af føderale midler. Den gav også CIA anledning til at skjule CIAs organisationsmæssige opbygning, funktioner, stillinger, titler, lønner og antallet ansatte.
Det blev også skabt et program som fik navnet PL-110. Det skulle få mange udenlandske overløbere gennem immigrationen uden store problemer. De skulle få ny identitet og økonomisk støtte.
CIA rapporterer direkte til Kongresskomiteen i Kongressen, men henvender sig også direkte til præsidenten. Den nationale sikkerhedsrådgiver er et permanent medlem af regeringen. Han har ansvaret for at orientere præsidenten i etterretningssager. Han repræsenterer alle amerikanske efterretnings organisationer.
I 1988 blev George H. W. Bush den første CIA-chef, som blev amerikansk præsident.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |