Conrad Engelhardt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Helvig Conrad Engelhardt (1825 København - 1881), historiker.
Han blev født som søn af skibsmægler Andreas Daniel Engelhardt og hustru Oline Marie Aagaard. I 1852 blev han gift med Laura Dorothea Eleonore Petersen.
Han tog studentereksamen 1845, blev lektor i engelsk, fransk og kunsthistorie, adjunkt ved Flensborg lærde Skole og leder af den arkæologiske samling i byen 1851-64, assistent på Museet for nordiske oldsager, (Nationalmuseet) 1867, sekretær for det kongelige nordiske oldskriftselskab, titulær professor 1869, æresdoktor ved Københavns Universitet 1879, død 1881.
Engelhardts udgravninger:
- 1858-61 Thorsbjerg Mose ved Sønder Brarup i Slesvig-Holsten (Sydslesvig)
- 1859-63 Nydam Mose ved Sønderborg.
Udgav 1865: Nydam Mosefund 1859-1863, G. E. C. Gad