Historiker
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Historiker er betegnelsen for en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, og som har en uddannelse indenfor dette felt.
Indtil 1848 Danmark indgik historie som en del af en embedseksamen, men med etableringen af muligheden for at studere til mag.art. (magisterkonferens) med historie som eneste emne ved Københavns Universitet indledtes en professionalisering af faget. Det blev i stigende grad et felt, hvor de universitetsuddannede historikere dominerede. Således blev Historisk Tidsskrift med tiden et organ for kommunikation af forskningsresultater mellem de professionelle historikere og artikler om geografi og antropologi forsvandt.
Historisk metode (særligt kildekritik) kom også til at spille en større rolle. I denne forbindelse var særligt Kristian Erslev en dominerende skikkelse som professor i historie fra 1883. Caspar Paludan-Müller, der var professor 1872-1882, havde dog allerede bidraget til denne udvikling - også i sine arbejder før tiden som professor.
I 1929 blev det også muligt at studere historie på Aarhus Universitet, og siden er Odense Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter også blevet muligheder.
Selve historieformidlingen er et hjørne af historiefaget, som også har tiltrukket ikke-faguddannede. Det har i Danmark givet os en samling af professionelle formidlere med bred appel kendt som populærhistorikere.
Interessen for historie med udgangspunkt i en selv og de omgivelser, man befinder sig i, har dannet grobund for endnu en type ikkefag-historiker, amatørhistorikeren, der som udgangspunkt mest (men ikke nødvendigvis kun) beskæftiger sig med slægts- og lokalhistorie.
[redigér] Danske historikere
- Saxo, sekretær og historiker, ca. 1150-1220
- Anders Sørensen Vedel, præst og historiker, 1542-1616
- Arild Huitfeldt, historiker og rigskansler, 1546-1609
- Peder Hansen Resen, historiker og topograf, 1625-1688
- Ludvig Holberg, forfatter og videnskabsmand, 1684-1754
- Hans Gram, filolog og historiker, 1685-1743
- Ove Malling, embedsmand og historiker, 1747-1829
- Caspar Frederik Wegener, gehejmearkivar og historiker, 1802-1893
- Caspar Paludan-Müller, professor og historiker, 1805-1882
- Carl Ferdinand Allen, professor og historiker, 1811-1871
- Evald Tang Kristensen, folkemindesamler, 1843-1929
- Adolf Ditlev Jørgensen, arkivmand og historiker, 1840-1897
- Carl Frederik Bricka, arkivmand, historiker og personalhistoriker, 1845-1903
- Kristian Erslev, rigsarkivar og historiker, 1852-1930
- Aage Friis, professor og historiker, 1870-1949
- Erik Arup, professor og historiker, 1876-1951
- Hans Peter Hansen (folkemindesamler), museumsleder 1879-1961
- Vilhelm la Cour, historiker, 1883-1974
- Astrid Friis, professor, historiker, 1893-1966
- Povl Bagge, professor, historiker, 1902-1991
- Aksel E. Christensen, professor, historiker, 1906-1981
- Rudi Thomsen, professor, oldtidshistoriker, 1918-2004
- Otto Mørkholm, dr.phil, numismatiker og oldtidshistoriker, 1930-1983
- Nanna Damsholt, docent, historiker, 1935-
- Else Roesdahl, arkæolog, historiker, 1942-
[redigér] Danske populærhistorikere/historieformidlere
- Palle Lauring, forfatter, 1909 - 1996
- Paul Hammerich, journalist og forfatter, 1927 - 1992)
- Ebbe Kløvedal Reich, forfatter, 1940 - 2005
- Claus Deleuran, tegneserietegner og -forfatter, 1946 - 1996
- Søren Nancke-Krogh, arkæolog
[redigér] Typer af historikere
- Amatørhistoriker
- Assyriolog
- Byzantinist
- Hofhistoriker
- Korstogshistoriker
- Krigshistoriker
- Lokalhistoriker
- Medicinhistoriker
- Nationalhistoriker
- Numismatiker
- Oldtidshistoriker
- Populærhistoriker
- Religionshistoriker
- Ægyptolog
- Økonomihistoriker
