Dansk Standard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk Standard er en standardiserings- og certificeringsvirksomhed, der blev dannet i 1992 ved en fusion af Dansk Standardiseringsråd, Dansk Elektroteknisk Komité og Dansk Ingeniørforenings normorganisation (Norm A/S). Dansk Standardiseringsråd, Dansk Standards egentlige forgænger, var blevet grundlagt i 1926 som Den Danske Standardiserings Kommission og fik 1929 navnet Dansk Standardiseringsraad (senere med bolle-å).
Dansk Standard er en privat, selvejende virksomhed med et almennyttigt formål. Dansk Standards mission er at styrke samfundet gennem kerneaktiviteterne standardisering, certificering og videnformidling og derigennem skabe værdi for stakeholdere - kunder, medarbejdere og samfundet generelt.
Arbejdet med at udarbejde en standard foregår i regi af standardiseringsorganisationerne i de enkelte lande – i Danmark er det Dansk Standard.
Hvis der opstår behov for en ny standard, undersøger Dansk Standard mulighederne for at nedsætte et standardiseringsudvalg. Udvalgets opgave vil typisk være at afklare den danske holdning til et europæisk eller internationalt forslag om en ny standard, og eventuelt selv komme med forslag til indholdet. Udvalget kan dog også have til opgave at udvikle en national standard, som altså kun vil gælde i Danmark. Når forslaget til en standard er færdigt, sendes det til offentlig høring og udvalget tager stilling til eventuelle indsigelser. Når standarden er godkendt, kan den købes hos Dansk Standard.
[redigér] Ekstern henvisning
![]() |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |