Deoxyribose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose and 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd. Denne type forbindelser kaldes også aldopentoser. Deoxyribose er afledt af pentosen (sukker) ribose, forskellen er at hydroxylgruppen på kulstof 2 i ribose er erstattet med et brintatom. Deoxyribose har den kemiske formel C₅H₁₀O₄. Deoxyribose blev opdaget i 1929 af Phoebus Levene.

Ribose danner femleddede ringe som består af fire kulstofatomer og et iltatom. Til tre af disse kulstofatomer er der bundet hydroxylgrupper. Det sidste kulstofatom er bundet til et af atomerne ved siden af ringens iltatom. I deoxyribose er hydroxylgruppen længst fra kulstofatomet udenfor ringen erstattet med et brintatom.

[redigér] Deoxyriboses biologiske betydning

Ribose og 2-deoxyribosederivater har stor betydning i biologien. De vigtigste derivater er dem der har fosfat-grupper bundet til kulstof nummer 5. Både mono-, di-, og trifosfatformer er vigtige. Ribosederivater bundet til puriner eller pyrimidiner kaldes nukleosider, og fosforylerede nukleosider hedder nukleotider. F.eks. er ATPet et trifosfatnukleotid som består af deoxyribose bundet til purinen adenin. ATP er det vigtigste energitransportmolekyle i levende celler.

Polymerer af deoxyribose udgør rygraden i DNA.

[redigér] Se også

• Ribose

Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.