Celle (biologi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, dyr og mennesker.
Flercellede organismer dannes ved celledeling og derved udvikles f.eks. højerestående organismer som mennesker, der anslås at bestå af ca. 100 billioner = 1014 celler.
Cellen består af cellemembranen, cytoplasma og cellekernen. Bakterier og planteceller har også en cellevæg. I cytoplasma findes forskellige organeller f.eks. mitochondrier, ribosomer, golgiapparat, ru og glat endoplasmatisk reticulum, lysosomer, centrioler osv. Hvert organel varetager en bestemt proces i cellen.
I cellekernen, som omgives af kernemembranen findes nucleolus og generne. De sidste er opbygget af dna og ses som strukturer der kaldes kromosomer.
[redigér] Kilder/henvisninger
Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet. |
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Cell Biology - Graphics
- 2003-02-17, Science Daily: The Nucleus: Not Just A Bag Of Chromosomes Citat: "...new research and imaging techniques show that the nucleus is really the cell's mothership..."