Drøm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig mens man sover. Ifølge en af de mest gængse teorier om fænomenet er drømme et "biprodukt" af en proces, hvorunder hjernen ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

I forbindelse med at man drømmer, optræder hurtige øjenbevægelser REM.

Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent, hvorefter den aftager med årene. Hos voksne udgør drømmesøvnen mellem ca. 20 og 30 procent.

Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Under indsovningen varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm kan vare op til 30-40 minutter.

Tolkningen af drømme er specielt blevet kendt gennem Sigmund Freud og Carl Gustav Jung. Freud kaldte drømme for 'Kongevejen til det ubevidste'.

Kort sagt kan man sige, at Freuds drømmearbejde koncentrerede sig om forståelsen af drømmenes bagudrettede tolkning set i relation til dagrest og oplevelser i barndommen, mens Jungs tolkning drejede sig om drømmenes mening for fremtiden.

[redigér] Drømmeforståelse, tolkning

Man kan overordnet inddele drømmeforståelsen efter, hvordan personen forholder sig i drømmen:

Øjne der ser. Man oplever drømmen som om man ser det på tv. Man er sig ikke problemer bevidst.
Til stede i drømmen. Man er til stede i drømmen, men er passiv. Man kender problemet, men arbejder ikke med det i dagliglivet.
Aktiv deltager. Man er aktiv deltager i drømmens handling. Problemet er kendt af personen og man arbejdet med det i dagliglivet.
Slår følge. Hvis man i drømmen slår følge eller slutter fred, kan det tolkes sådan, at der er god prognose for, at man kan løse problemet i dagliglivet.
Man slår ihjel. Hvis man slår ihjel i drømmen, har man kun løst problemet midlertidigt i dagliglivet. Kan tolkes som, at man forsøger at flygte fra problemet.

Drømmen kan blandt andet opdeles i disse hovedgrupper:

Psykisk og social arv
Dagrester
Kompensatoriske drømme
Arketypiske drømme
Lucide drømme

[redigér] Psykisk og social arv

Drømmenes indhold forstås i forhold til de oplevelser personen har haft i barndommen og opvæksten. Her anlagde Freud i sine tidlige år specielt tolkninger omkring den psykiske og fysiske sexualitet.

[redigér] Dagrester

Ved dagrest forstås de oplevelser, følelser og tanker, som personen har haft umiddelbart før den dag, hvor man har haft drømmen. Det kan eksempelvis være oplevelser dagen før på arbejdet eller følelsesmæssige oplevelser i forhold til ægtefællen. Sådanne drømmme er kommentarer til gårsdagens hændelser.

[redigér] Kompensatoriske drømme

Kompensatoriske drømme kan have indhold, som er det modsatte af, hvad personen forudgående har oplevet i dagliglivet. Har man fx dagen(e) forud haft voldsomme negative oplevelser, kan drømmene have et lyst og positivt indhold, for at kompensere for ens oplevelser, og derved stabilisere psyken.

[redigér] Arketypiske drømme

Det var især Jung der arbejdede med teorierne omkring arketypiske drømme (se arketype). Det er drømme der indeholder billeder med almenmenneskelige symboler, eksempelvis om slanger, solopgang, vismænd, religiøse drømme. Arketypiske drømme har sjældent personligt indhold, men har fremtidsaspekter i sig. De kan have krav eller tilbud om ændringer af Jeg'ets moralske og etiske holdninger. Arketypiske drømme har overordnet elementer om Personaen, Skyggen, Anima/ Animus, Selvet.

[redigér] Lucide drømme

Lucide drømme er karakteriseret ved, at man i drømmen oplever at man drømmer, eller at man i drømmen er sig bevidst, at det drejer sig om en drøm. Hvor man på en måde oplever sig selv "udefra". Sådanne drømme kan have spirituelle effekter, eller indeholde varsler af fremtidsrettet karakter. Lucide drømme kan også have overnaturlige aspekter. Under søvnparalyse kan der forekomme lucide drømme.

[redigér] Drømmesvangerskab

Drømmesvangerskab er en særlig form for tematiske drømme, som kører i en cyklus på 9 måneder (heraf navnet). Det er en serie af drømme som hænger sammen, og som til slut viser, om det er lykkedes for personen, at ændre de ting i dagligdagen, som drømmene har lagt op til. Man kan have flere tematiske drømmesvangerskaber (se også svangerskab) kørende sideløbende. Slutdrømme i et sådant svangerskab kan handle om fødsel - også i mænds drømme! Ved 'slutdrøm' forstås en af de drømme som personen har i løbet af den sidste - den niende - måned af cyklussen.